Chokbølgebehandling
Chokbølgebehandling er en meget effektiv behandling til overbelastningsskader forskellige steder i kroppen. Det kunne fx være tennisalbue, hælspore, skuldersmerter, smerter i senen under knæskallen (løberknæ eller springerknæ), achillessenen eller i den store svangsene under foden.
Chokbølgebehandling på Aleris-Hamlet anbefales typisk efter, at du har været til forundersøgelse hos en speciallæge, som vurderer, at det kan have en gavnlig virkning på netop dit problem, men du kan også henvende dig direkte i fysioterapien.
Det er især effektivt til behandling af kroniske senevævsforandringer – også kaldet tendinose (kronisk senebetændelse) eller entesiopati (forbening af senevæv) samt calcifikationer (forkalkninger) i senevæv og slimsække.
Hvad er chokbølger?
Chokbølger er meget kraftige, men kortvarige lydimpulser, der sendes ned i et meget afgrænset område i vævet. Disse trykbølger forårsager en række forandringer i cellerne i det skadede område - forandringer der får selv kroniske irritationstilstande til at hele hurtigt op.
Behandlingen udføres af fysioterapeuter, der har en bred vifte af erfaring og behandlingsmuligheder. Der er desuden et godt samarbejde mellem speciallægerne og fysioterapien, så du får den optimale behandling