Knækirurgi - smerter i knæ Smerter i knæ kan opstå som følge af en akut skade på brusken, menisken, korsbånd eller ledbånd, men ondt i knæet kan også komme efter længere tids overbelastning eller pga. slidgigt i knæet. Knækirurgi Før Efter Flere vinkler: next prev Andre patienter Årligt får ca. 5.000 patienter i Danmark indsat et nyt knæled pga. slidgigt. Med mere end 500 kunstige knæled om året er Aleris-Hamlets Knæklinik det største center i Danmark inden for slidgigtsoperationer i knæ. Du får derfor den bedste kvalitet og største erfaring hos os. Operationer foretages af erfarne knækirurger, der anvender de bedste materialer og teknikker, som sikrer minimale operationssår. Herved opnås færre smerter, mindre blødning og hurtigere mobilisering, så du hurtigt kommer tilbage til en hverdag uden de mange smerter. Aleris-Hamlet er udstyret med moderne "flowstuer" dvs. operationsstuer med minimeret risiko for efterfølgende infektion ved proteseoperationer. De bedste idrætsspecialister Aleris-Hamlets Knæklinik er dog meget mere end slidgigtsoperationer. Vi har nogle af landets bedste idrætsspecialister, når det drejer sig om knæskader. Hvad enten det drejer sig om menisk- og bruskskader eller mere komplicerede korsbånds- og ledbåndsskader, er du i professionelle hænder på Aleris-Hamlets Idrætsklinik. Dette understreges af, at Aleris-Hamlet bl.a. samarbejder med AGF, KIF og FCM om hurtig undersøgelse og behandling af deres elitespilllere. Læs mere om Idrætsklinikken på Aleris-Hamlet »