Kikkertoperation i knæ - knæartroskopi Hvis du har smerter i knæet, kan man ved en kikkertoperation i knæet vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Det er også muligt at reparere flere skader i leddet ved en knæartroskopi. Kikkertoperation i knæ Før Efter Flere vinkler: next prev Andre patienter Man kan fejle forskellige ting i knæet, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en kikkertoperation i knæet - en såkaldt knæartroskopi. Hvordan foregår en kikkertoperation i knæet? En kikkertoperation i knæet foregår gennem 3 - 5 små huller omkring knæet, hvorigennem kikkerten og instrumenterne føres ind i knæleddet. Kirurgen kan hermed undersøge knæet og samtidig reparere eventuelle skader på menisken, rense op i leddet og fjerne løse dele (mus) i knæet. De skader, hvor man typisk anvender en knæartroskopi er: Meniskskader » Bruskskader eller mus i knæ » Skader på ledbånd eller korsbånd » Slimhindeirritation: Efter skader og ved visse gigtformer bliver slimhinden tyk og danner væske i knæet således, at knæet bliver hævet og gør ondt. Ved en knæartroskopi kan man med en "shaver" fjerne det meste af slimhinden, hvorefter man ofte får ro i knæet igen Læs mere under de enkelte knæskader.