EFTER UDSKRIVELSEN
Smerter
Optræning af musklerne, og den nye, normale måde at gå på, kan give smerter fra muskler og sener i benet. Det kan i nogle tilfælde vare i flere måneder efter operationen. Det anbefales at tage smertestillende, så længe du har brug for det. Du får stærk smertestillende medicin med hjem til de første dage, men har du behov for det i længere tid, skal du tale med din egen læge om dette.
Bad og forbinding
Du kan tage bad uden plaster 1 døgn efter at kateteret til smertestillende medicin er fjernet. Så længe du har plaster på, skal du være opmærksom på, at det skal skiftes, hvis det er gennemsivet. Der må gerne være en plet på plasteret. Når det ikke væsker fra såret længere, behøver du ikke have plaster på.
Hævelse
Hævelse af det opererede knæ / ben, evt. begge ben er normalt og kan vare i flere måneder efter operationen. Generne kan mindskes ved at fortsætte med venepumpeøvelser og elevation af benet over hjertehøjde 2 - 3 gange dagligt i ca. 20 min. Efterhånden som din gang igen bliver normal, vil dette medvirke til, at hævelsen bliver mindre.
Blodansamlinger
Blå mærker og blodansamlinger er ligeledes normalt og forsvinder af sig selv efter nogle uger. Misfarvningen kan ofte ses i operationsområdet og nogle gange helt ned i foden.
Træthed
Du må forvente at være mere træt end sædvanlig i tiden efter operationen. Du anbefales at tage hvil i løbet af dagen og få ekstra proteiner gennem kosten, så længe du er træt. Du kan også indtage jerntilskud i form af jerntabletter, Kräuterblut eller spise grønne grønsager.
Uro i benet
Du kan opleve uro og evt. krampe i det opererede ben, især om natten. Generne kan mindskes ved at lave venepumpeøvelser, gå lidt omkring, tage ekstra smertestillende eller evt. tale med egen læge om at få muskelafslappende medicin.
Humørsvingninger
I den første periode kan du opleve nogle dage, hvor du har svært ved at holde humøret oppe eller har let til tårer. Det er en naturlig reaktion på alt det, som du har været igennem.
Hyppigere vandladning
Hyppigere vandladning end sædvanlig er normalt, især om natten i de første uger. Det skyldes, at kroppens væskebalance justeres og evt. ophobning af væske fra benet udskilles.
Sygemelding
Normalt skal du være sygemeldt de første 6 uger efter operationen. Det afhænger naturligvis af arbejdets karakter og af, hvordan du har det. I nogle tilfælde kan arbejdet genoptages før de 6 uger. Har du tungt fysisk arbejde eller meget stående og gående arbejde, må du forvente at være sygemeldt i 3 måneder. Der kan derfor være tale om betydelige variationer, så du må tale med speciallægen om, hvad du skal forvente i din situation. Det tilrådes at begynde på deltid.
Trådfjernelse og opfølgning
Ca. 14 dage efter operationen skal clipsene fjernes hos din egen læge eller i vores ambulatorium. Ca. 3 måneder efter operationen kommer du til opfølgende samtale hos speciallægen.
Køre bil
Du kan køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation og har fuld kontrol over benet. Du skal være ude af behovet for stærk smertestillende medicin.
Det anbefales at vente til ca. 6 uger efter operationen med at køre selv. Prøv først om du, på forsvarlig vis, kan betjene pedalerne, før du starter.
Genoptræning
Når du kommer hjem, skal du fortsat træne flittigt selv – også selv om du får tilbudt yderligere fysioterapi. Vi sørger for henvisning til videre træning.
Løfte og bære
Der er ingen restriktioner, men lad almindelig sund fornuft råde.
Rengøring og daglige aktiviteter
Du må genoptage rengøring og daglige aktiviteter, efterhånden som du kan. Daglige aktiviteter er en del af din træning og sikrer, at du hurtigt opnår det bedste resultat.
Gangtræning
- Du må skifte fra 2 krykkestokke til 1 krykkestok, når du kan gå med 1 stok uden at halte og uden at få mere ondt. Stokken skal du bruge i den ikke-opererede side
- Du må ligeledes gå uden stok, når du kan dét uden at halte og uden at få mere ondt. Tjek eventuelt gangafviklingen i et spejl
- Der er ingen begrænsning på, hvor langt du må gå, men øg gangdistance stille og roligt. Det er godt at komme ud at gå, og med tiden i varieret terræn
- Du må gå på trapper med almindeligt benskifte, når det ikke gør ondt
Cykling
Hvis du kan, anbefaler vi, at du træner på kondicykel, når du kommer hjem. Det er rigtig god træning af bevægeligheden i knæet.
Cykle på almindelig cykel kan du gøre, når du er sikkert gående uden brug af hjælpemidler.
Svømning
Svømme kan du gøre, når operationssåret er helet. Dvs. efter ca. 2 - 3 uger.
Sport
Sportslige udfoldelser kan du genoptage efter 3 måneder, men det bør begrænses til gang, cykling, svømning, golf, tennis, badminton, let skiløb o.l. Undgå kontaktsport (fx håndbold og fodbold), hop og længere løbeture, idet risikoen for at skade det opererede led herved stiger.
Seksuelt samkvem
Et kunstigt knæ er ikke en hindring for seksuallivet, som kan foregå efter lyst og evne.
Lufthavne
Det nye led indeholder metal, som kan udløse "alarmen" ved sikkerhedstjek i lufthavne. Du skal blot forklare, at du har fået indsat et kunstigt led. Man er i lufthavnene vant til at håndtere denne situation, og det giver ikke problemer. Brev med oplysning om operationen er ikke nødvendigt, ligesom du heller ikke kan få anført i dit pas, at du har et kunstigt led.
Hjælpemidler
Du aftaler med fysioterapeuten ved forundersøgelsen eller under indlæggelen, om du har behov for at låne andre hjælpemidler end krykkestokke hos os.
MULIGE BIVIRKNINGER & KOMPLIKATIONER
Der er altid en risiko for komplikationer i forbindelse med bedøvelse og operation, selv om den er meget lille.
Tidlige komplikationer
Betændelse
Betændelse er den alvorligste komplikation og ses ved omkring 1% af operationerne, også selv om operationen foregår på en speciel operationsstue med et meget rent miljø. For at forebygge betændelse får du antibiotika i forbindelse med og efter operationen. I knoglecementen er der ligeledes tilsat antibiotika. Betændelse behandler vi oftest ved en ny operation og antibiotika gennem længere tid, men lykkes dette ikke, kan det blive nødvendigt at fjerne protesen for at rense knoglen. En ny protese kan som regel indsættes efter et par måneder.
I tilfælde af rødme, siven eller tiltagende smerter bedes du kontakte os, så vi kan aftale nærmere plan.
Dyb årebetændelse / blodprop i benet
Årebetændelse i benene skyldes, at der er en blodprop i de dybe vener i benet. Det vil sige i de blodkar, der fører blodet tilbage til hjertet. Når blodet ikke kan komme tilbage til hjertet, kan der forekomme fx begyndende hævelse af det opererede ben, tilbagevendende uro i benet, der siden udvikler sig til egentlige smerter i takt med en øget hævelse. Der udvikler sig efterhånden rødme af benet, og smerterne forværres ved bevægelse. Der kan forekomme feber.
I tilfælde af symptomer på dyb årebetændelse skal du kontakte os, så vi kan aftale videre forløb.
Påvirkning af nerven i lægbenet (dropfod)
Dette ses sjældent. En eventuel påvirkning af nerven i lægbenet vil medføre forstyrrelser i følesansen på foden og manglende evne til at bevæge foden opad. Det vil påvirke gangen. Det er en gene, som oftest forsvinder igen, men den kan være permanent.
Sene komplikationer
Der kan forekomme senkomplikationer i dit forløb. Nedenstående er beskrevet de to vigtigste komplikationer.
Betændelse
Hvis der opstår en betændelsestilstand i kroppen såsom halsbetændelse, lungebetændelse eller anden bakteriel tilstand, bør du altid kontakte din egen læge med henblik på behandling med antibiotika. Dette af hensyn til, at der kan opstå betændelse omkring protesen lang tid efter operationen. Det skyldes som oftest, at bakterier bliver ført med blodet fra et sted i kroppen, hvor der er betændelse og hen til knæprotesen.
Alle mennesker har mundhulebakterier, som hos sunde og raske mennesker ikke udgør en risiko for infektion i din nye knæprotese. Du kan derfor konsultere din tandlæge som vanligt efter knæoperationen. Hvis du har leddegigt, blødersygdom eller er i behandling med immunsænkende medicin, anbefales det, at der ved tandlægen gives antibiotika forud for større indgreb i mundhulen.
Løsning af det kunstige knæ
Knæprotesen kan løsne sig eller blive slidt med tiden. Det kan vise sig ved smerter i knæet eller en fornemmelse af løshed. Dette kan påvises ved røntgenundersøgelser men kræver en henvisning fra din egen læge. Knæprotesen kan skiftes, hvis der er behov for det.
Vers.5, februar 2013. Udarbejdet af KPS/KJK/BEM . Revideres februar 2016. Godkendt af kvalitetsledelsen