FORUNDERSØGELSE
På Aleris-Hamlet kommer du først til en samtale med vores speciallæge i tarmkirurgi for at vurdere, om der er basis for videre undersøgelser. Er dette tilfældet, kommer du til en forundersøgelse, hvor speciallægen undersøger din nerve- og muskelfunktion i endetarm/lukkemuskel.
Forundersøgelsen kræver, at din tarm er godt tømt ud. Før undersøgelsen skal du derfor have et klyx, som du får udleveret i forbindelse med den første samtale.Klyx’et tages i henhold til vedlagte vejledning. Du skal ikke være fastende til undersøgelsen og må derfor gerne spise og drikke forinden. Vi beder dig medbringe en komplet liste over den medicin, du tager inkl. naturmedicin.
Undersøgelserne omfatter:
Trykmåling af endetarmsmusklen (anal manometri).
Denne foretages med en tynd plastikslange i endetarmsåbningen. Man måler musklens sammentrækningsevne i hvileog ved knib. Dette giver et indtryk af musklens funktion.
Trykvolumen måling af endetarmen
Denne undersøgelse foretages vha. en ballon i endetarmen forbundet via endetarmsåbningen til en pumpe med trykregistrering. Undersøgelsen viser endetarmens evne til at fungere som reservoir for afføring.
Ultralydsskanning af endetarmsmusklen
En ultralydsskanning kan vise, om musklen er intakt. Kvinder, der har født, har ofte en defekt i lukkemusklen, som forklaring på deres inkontinens.
Sigmoideoskopi
Der foretages evt. en sigmoideoskopi, der kan afsløre sygelige forandringer i endetarmen og nederste del af tyktarmen som fx syge tarmslimhinder, kræft e.l.
Hvis disse undersøgelser viser, at din manglende evne til at holde på afføringen skyldes en defekt i lukkemusklen, kan du blive tilbudt en operation kaldet en Sphincter Rekonstruktion. Du bliver informeret om operationens art, varighed og efterforløb samt om mulige bivirkninger og komplikationer ved indgrebet. Hvis du dereft er bestemmer dig for en operation, finder vi med det samme en tid for indgrebet,som passer ind i din kalender.
FORBEREDELSER
Rygning
Rygning hæmmer sårhelingen, og kan derfor være medvirkende til et dårligere operationsresultat. Vi anbefaler derfor, at du ophører med tobaksrygning i 6 uger før operationen og den første tid efter operationen.
Udrensning
Du får i forbindelse med forundersøgelsen udleveret et tarmudrensningsmiddel, som du skal drikke dagen før operationen. Under udrensningen skal du værepå flydende kost. Sygeplejersken giver dig nærmere vejledning herom.
Medicin
Der findes en lang række medicin, som du bør undgå før en operation. Se vores medicinvejledning her »
Diæter & allergier
Har du specielle krav til kosten i form af diæter eller allergier, beder vi dig venligst kontakte Aleris-Hamlet inden indlæggelsen.
INDLÆGGELSEN
Fasteregler
- Du må spise og drikke mælkeprodukter indtil 6 timer før mødetidspunktet
- Du må drikke ”tynde” væsker som vand, te, kaffe (uden mælk eller fløde),saftevand indtil 2 timer før mødetidspunktet
- Du må ikke drikke alkohol efter kl. 20 aftenen før operationen
- Vi anbefaler, at du drikker sukkerholdigvæske (fx saftevand) 2 timer før mødetidspunktet, da dette kan reducere ubehag før og efter operationen
Medbring
Du bedes medbringe hjemmesko, morgenkåbe, bekvemt tøj samt toiletsager. Hvis du får fast medicin beder vi dig medbringe denne.
Ankomst
Du ankommer til Aleris-Hamlet som aftalt. Herbliver du mødt af en sygeplejerske, som gennemgår indlæggelsesforløbet med dig. Du får udleveret operationstøj og underbenklæder. Forebyggende gives der ligeledes smertestillende medicin. Herefter møder du anæstesilægen, som forklarer operationsforløbet og besvarer eventuelle spørgsmål.