EFTER OPERATIONEN
Når operationen er afsluttet, bliver du kørt til opvågningen, hvor du skal være, indtil du er tilstrækkelig vågen og velbefindende. Oftest vil du kunne tage hjem samme dag efter en kortvarig indlæggelse. Inden udskrivelsen bliver du tilset af kirurgen, og sygeplejersken giver dig en tid til kontrol efter 2 - 4 uger afhængig af operationens art og igen efter 3 måneder.
EFTER OPERATIONEN
Når operationen er afsluttet, bliver du kørt til opvågningen, hvor du skal være, indtil du er tilstrækkelig vågen og velbefindende. Oftest vil du kunne tage hjem samme dag efter en kortvarig indlæggelse. Inden udskrivelsen bliver du tilset af kirurgen, og sygeplejersken giver dig en tid til kontrol efter 2 - 4 uger afhængig af operationens art og igen efter 3 måneder.
EFTER UDSKRIVELSEN
Er du opereret ambulant, skal du sørge for, at du ikke er alene den første nat efter operationen. Følgende vejledning bør overholdes:
Smerter
Den første uge efter operationen vil der være smerter fra såret. Smerterne er dog i reglen ikke værre, end at de kan klares med lettere smertestillende tabletter. Det er derfor en god idé at have indkøbt smertestillende håndkøbsmedicin på forhånd, så du har det, når du kommer hjem efter udskrivelsen.
Bilkørsel
Det første døgn må du ikke køre bil.
Hygiejne
Hvis huden er blevet lukket, skal såret holdes rent og tørt de første 2 uger, indtil trådene kan fjernes.Hvis såret lades åbent med forbinding, vil helingen typisk tage op til 1 måned afhængig af områdets størrelse. Forbinding skal skiftes ca. hver 2. dag, indtil såret er helet. I begge tilfælde anbefales det, at du i fremtiden bruger et hårfjernemiddel eller barberer dig i området over ballerne hver 2. til 3. uge indtil 30 - 40 års alderen for at nedsætte risikoen for nye tilfælde.
Kost
Du kan spise almindelig kost.
Sygemelding
Genoptagelse af arbejde kan ske, når smerterne fra såret ikke generer væsentligt. Dette tidspunkt kan variere efter sårets størrelse fra dagen efter operationen til 3 uger efter.
Fysisk aktivitet
Genoptagelse af fysisk aktivitet afhænger af aktiviteten samt sårets størrelse. Det kan være nødvendigt at vente op til 1 måned, inden mere anstrengende fysisk aktivitet genoptages.
Kontrol
Du skal komme til kontrol efter 2 - 4 uger afhængig af operationens art og igen efter 3 måneder.
MULIGE BIVIRKNINGER & KOMPLIKATIONER
Betændelse i såret i nogle tilfælde kan der opstå betændelse af såret, hvis huden er lukket igen. I disse tilfælde vil der være tiltagende rødme og ømhed af den omkringliggende hud. Hvis der opstår betændelse, skal såret åbnes og renses. Derefter vil det som regel skulle hele op fra bunden. Du bedes kontakte Aleris-Hamlet.