Find Aleris på kortet
Forstørre
Formindske

Sigmoideoskopi - Kikkertundersøgelse af tyktarmen

En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre del af tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i disse. Den bruges ofte ved friskt blod i afføringen samt afføringsproblemer.

Sigmoideoskopi - Kikkertundersøgelse af endetarmen og nedre del af tyktarmenBliv undersøgt af erfarne specialister

På Aleris-Hamlet undersøges du altid af en speciallæge med meget stor rutine i denne slags undersøgelser. Dette giver dig en sikkerhed for, at du får en korrekt diagnose på dine symptomer, at undersøgelsen forløber med mindst mulig ubehag, samt at komplikationer er yderst sjældne.

En sigmoideoskopi foretages ambulant enten i forbindelse med eller efter en forundersøgelse.

Hvornår anvendes en sigmoideoskopi?

En sigmoideoskopi bruges til at afdække årsagen til:

  • Symptomer fra endetarmen såsom blødning i forbindelse med afføring eller andre hæmoridelignende gener
  • Smerter i endetarmen eller nedre del af maven
  • Besvær ved at tømme endetarmen i forbindelse med afføring

Desuden bruges sigmoideoskopi som led i screening for tarmkræft hos personer, som ikke er i særlig risiko.

En sigmoideoskopi kan afsløre lidelser såsom:

  • Betændelsestilstande i tarmen
  • Udposninger på tarmen
  • Forsnævringer af tarmen
  • Polypper i tarmen
  • Kræft i tarmen
  • Udskriv denne side