Ultralydsscanning af maven En ultralydsscanning af maven er velegnet til at se sygdomme i organer såsom lever, galdeveje, nyrer og urinblære, bugspytkirtel og milt. Ultralydsscanning af maven Før Efter Flere vinkler: next prev Andre patienter Hvad er ultralydsscanning? Ved en ultralydsscanning dannes billederne vha. lydbølger, der udsendes fra skanneren og kastes tilbage igen. Lydbølgerne returnerer forskellige signaler afhængig af, hvad de rammer undervejs. Forskellen i disse signaler danner grundlaget for billeddannelsen på skærmen. Princippet er det samme, som når en flagermus orienterer sig eller en fisker benytter ekkolod til at lokalisere fiskestimer. Hvorfor ultralydsscanning? Ultralydsscanning er en effektiv undersøgelsesmetode, hvormed det er muligt relativt hurtigt at se, om der er sygdom i kroppens forskellige væv. Ultralydsscanning er i særlig grad velegnet som første undersøgelsesmetode. Er ultralydsscanning af maven farligt? Ultralyd er højfrekvente (hurtigtsvingende) lydbølger, som ligger over det hørbare område og er uskadelige for alle væv i kroppen. Vævsprøver - biopsi I forbindelse med ultralydsscanning kan man tage vævsprøver (biopsier) fra forskellige typer væv i kroppen og undersøge det nærmere i mikroskop. I mikroskopet kan lægen bl.a. se, om der er kræftceller til stede og hvilken type kræftceller, det drejer sig om.