Aleris-Hamlets speciallæger i intern medicin, allergologi og medicinske lungesygdomme beskæftiger sig med et bredt spektrum af medicinske sygdomme.
Vi undersøger og behandler bl.a.:
- Allergi og astma (læs mere om vores Astma- og Allergiklinik » ) - kun i Aalborg og Købehavn
- Hjerte-kar sygdomme (fx åreforkalkning, hjerteklap sygdomme og hjertesvigt) - kun i Aalborg og Købehavn
- Lungesygdomme (fx bronkitis, KOL m.v.)
- Nyresygdomme (fx infektioner eller nedsat nyrefunktion)
- Mave-tarm sygdomme (fx mavesår eller kroniske betændelsestilstande i tarmen)
- Leversygdomme (fx leverbetændelse og skrumpelever)
- Blodsygdomme (fx blodmangel og blødningstendens)
- Hormonsygdomme også kaldet de endokrinologiske sygdomme (fx sukkersyge / diabetes og sygdomme i skjoldbruskkirtlen inkl. struma)
Undersøgelse hos en speciallæge
Undersøgelserne foregår ambulant hos en erfaren speciallæge i intern medicin, allergologi eller medicinske lungesygdomme. Der kan være tale om en kendt sygdom eller et symptom, der bør undersøges.
Speciallægen har en grundig samtale med dig og foretager en klinisk undersøgelse. Ved behov suppleres der med laboratorieundersøgelser eller billeddiagnostiske undersøgelser. Ud fra dette fastlægger speciallægen diagnosen. Herefter påbegyndes evt. medicinsk behandling med efterfølgende kontrol.
Omfattende undersøgelsesfaciliteter
Aleris-Hamlet råder over udstyr til:
- Udredning af hjerterytmeforstyrrelser og kranspulsåresygdom (EKG, arbejds-EKG, R-test)
- Behandling af hjerterytmeflimmer (Læs mere om vores Hjertecenter »)
- Hjerteskanning (ekkokardiografi)
- Blodtryksmåling til diagnosticering af åreforkalkning i benene (perifer trykmåling)
- Lungefunktionsundersøgelse
- Allergitest
- Laboratorieudstyr til undersøgelse af blodprøver
Derudover har Aleris-Hamlet eget Billeddiagnostiske Center, hvor røntgen, MR-, CT- og ultralydsskanninger samt mammografi foretages af specialister på området.
Tværfagligt samarbejde på Aleris-Hamlet
Hvis der er behov for yderligere undersøgelser og behandlinger kan disse i langt de fleste tilfælde tilbydes af Aleris-Hamlets egne speciallæger inden for fx. gigtsygdomme (reumatologi), gynækologi, øjensygdomme, øre-næse-hals sygdomme, neurologi (nervesygdomme) og svimmelhed.
Forebyggende helbredsundersøgelser
Ud over medicinsk undersøgelse og konsultation, kan vi tilbyde forebyggende helbredsundersøgelse, der først og fremmest henvender sig til mennesker, som i øvrigt føler sig raske, men ønsker at forebygge sygdomme og få rådgivning om livsstil.