Find Aleris på kortet
Forstørre
Formindske
Lipoinjektion - fedtinjektion

Lipoinjektion - fedtinjektion

Fedtinjektion (lipoinjektion) er en relativ ny teknik, hvor man anvender kroppens eget fedt som en naturlig levende filler. Fedtet kan i princippet sprøjtes ind hvor som helst i underhuden for at give en tilpas fylde.

Ny forskning har vist, at fedt, som bliver suget ud af kroppen, indeholder mange såkaldte stamceller. Stamcellen er en celle, som kan udvikle sig til mange nye celler afhængig af, hvor den bliver injiceret.

Det betyder i praksis, at fedtceller, som indeholder stamceller, kan give en foryngelse af huden. Selve fyldningen af underhuden ses med det samme, og rynkerne synes også at forsvinde med tiden. Effekten ses først fuldt ud efter 9 - 12 måneder, men varer ved i årene herefter. Man oplever altså både en fyldning af huden og en foryngelse ved lipoinjektion.

For at undgå at det indsprøjtede fedt ikke bliver nedbrudt, foretages fedtsugningen på en speciel skånsom måde. Fedtet bliver ligeledes indsprøjtet med små kanyler i mange små kanaler. Du skal dog regne med, at op til 40 % af det indsprøjtede fedt i værste fald kan forsvinde igen. Undertiden dog kun få procent. Nogle har behov for 3 - 4 behandlinger, før en fuld effekt er opnået.

Efter at fedtet er transplanteret, føles fylden naturlig. Der er altså ingen følelse af fremmedlegemer. Fedtet forsvinder ikke igen efter behandlingen, med mindre at du taber dig i vægt.

De hyppigste områder, som behandles er:

  • Underhuden under øjenlågene (den mørke misfarvning synes at forsvinde)
  • Furerne mellem næse og mund
  • Øgning af kindben
  • Generel rynkebehandling i pande og kinder

Men mange andre områder kan behandles. Fx er der noget, der tyder på, at de såkaldte leverpletter på håndryggen, som mange får med alderen, forsvinder ved en fedtinjektion.

Behandlingen vil ofte kunne foregå i lokalbedøvelse og ambulant. Indgrebet varer fra 45 min til 1½ time.

  • Udskriv denne side