Blæresten Blæresten er en lidelse, der sjældent giver problemer eller symptomer. Normalt forsvinder de helt af sig selv ud gennem urinrøret med urinen, men hvis de er store, kan de give problemer. Aleris-Hamlet kan knuse blæresten med laser. Blæresten Før Efter Flere vinkler: next prev Andre patienter En blæresten kan godt stamme fra nyrerne, men oftest dannes de i selve blæren på samme måde som i nyren - dvs. ved at kalk og affaldsstoffer udfælder sig som krystaller i stedet for at holde sig opløst i urinen. Symptomer på blæresten Symptomerne på blæresten er ofte små, hyppige, smertefulde vandladninger, som ved en blærebetændelse. I de værste tilfælde kan de blive så store, at de lukker helt af for urinafløbet. Der kan også opstå en egentlig infektion, fordi urinen ikke tømmes ordentlig ud. Derved er der grobund for bakterier. Endelig kan der være små mængder blod i urinen, fordi stenene laver smårifter i slimhinden. Undersøgelse for blæresten Er der mistanke om blæresten, kan man foretage en røntgenundersøgelse, ultralydsskanning eller en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi). Behandling for blæresten Den ideelle behandling af blæresten er en knusning med laser ved en kikkertoperation. Denne operation tilbydes på Aleris-Hamlet. Du kan blive behandlet inden for få dage, og generne forsvinder med det samme.