Find Aleris på kortet
Forstørre
Formindske

Aleris Plejecentre

I Aleris varetager vi driften af flere plejecentre. Centrene ejes af kommunen men udførelsen af plejen varetages af Aleris. Dette betyder at beboeren bliver tildelt plejeboligen af kommunen, men at de ansatte som arbejder på plejecenteret er ansat i Aleris Omsorg.

Plejecentre rummer alle lejligheder, hvor du som borger indgår en lejekontrakt med boligselskabet. Boligen sidestilles derfor fuldt ud med enhver anden form for lejebolig. Den store forskel fra andre lejligheder består i, at der er medarbejdere omkring den ældre 24 timer i døgnet.

Vi ved, at det ofte er en stor og svær beslutning at skulle sige farvel til sit nuværende hjem og flytte ind på et Plejecenter. Derfor gør vi vores yderste for, at indflytningen bliver så tryg og god som mulig og i tæt samarbejde med pårørende. I Aleris Omsorg er vores tilgang til plejecentrene at det er beboerne hjem og ikke en institution. Vi er gæster i beboernes hjem og medtænker denne tilgang i alt vi foretager os.

I Aleris er det af stor betydning, at beboeren kan opretholde et værdigt og anstændigt liv med stor respekt for vaner og ønsker. Derfor tilbyder vi altid en indflytningssamtale, hvor beboer, pårørende og medarbejdere i fællesskab kan lære hinanden at kende samt udveksle forventninger til indflytningen på Plejecenteret.

  • Udskriv denne side