Find Aleris på kortet
Forstørre
Formindske

Bakkebo Dagcenter

Bakkebo Dagcenter

Bakkebo Dagcenter

Aleris dagcenter på Bakkebo er mandag, onsdag i tidsrummet fra kl. 9.15 – 15.30 samt fredag fra 9.15-12.15.

Et formiddagshold fra kl. 9.15-12.15

Et eftermiddagshold fra kl. 12.15-15.30

Vi starter formiddagen med hyggeligt samvær omkring formiddagskaffen, hvorefter der er forskellige aktiviteter alt efter hvad man har lyst til. 

En populær bagegruppe for mænd, hvor der fremstilles mange forskellige kager. Billard hold fredag formiddag for mænd, hvor dem som har lyst kan tage sig et spil billard. 

Der er erindringsgruppen som primært er for borger med demens og som har et særligt behov for samvær i en mindre gruppe. Denne grupper opholder sig i Bakkebo Erindringsrum, der blev skabt i samarbejde med frivillige for nogle år tilbage. Rummet indeholder et fint gammelt køkken med bl.a. mange fine 'Madam blå' ting samt gamle køkkenredskaber. Endvidere består rummet af en lille hyggelig stue. 

De  forskellige individuelle aktiviteter kan bl. a være lædersyning, stofmaling, maling på lærred, kortfremstilling. Formiddagen slutter vi af med at spise frokost sammen. Man kan enten købe smørrebrød eller have sin egen frokost med.  Herefter ankommer bussen som kører de borgere hjem, som er tilknyttet formiddagsholdet.

Efter frokosten er det tid til fysisk aktivitet - bestående af stolegymnastik til god musik og rytmer. Herefter er der mulighed for forskellige aktiviteter, f.eks at spille banko, quizze eller  synge. Eftermiddagen slutter vi af med fælles kaffe og hjemmebagt brød eller kage.

Vores målsætning i dagcentret er at alle skal have haft en god dag og være glade når vi siger farvel.

  • Udskriv denne side