Praktisk bistand Du har mulighed for at blive visiteret til praktisk hjælp. Det er visitationen i din kommune der bestemmer, hvor meget praktisk bistand du kan få. Praktisk hjælp kan eksempelvis bestå af hjælp til rengøring, såsom støvsugning, gulvask m.m, og hjælp til at bestille varer samt ordne post og pengesager. Når du har aftalt med visitationen, at det er Aleris der skal udføre hjælpen, vil du blive kontaktet af én af vores medarbejdere og sammen aftaler I, hvornår den praktiske hjælp skal udføres. Vi bestræber os på, at det er den samme medarbejder, der udfører den praktiske bistand. Skulle der opstå forsinkelser eller ændringer, gør vi vores yderste for at holde dig orienteret. Foruden de visiterede ydelser som du modtager af kommunen, har du ligeledes mulighed for betale for ekstra ydelser. Du kan læse mere om hjemmeserviceordningen ved at klikke her.