Sådan fungerer dit hjerte

Hjertet er på størrelse med en knytnæve og er opdelt i to halvdele, der hver især består af et forkammer og et hjertekammer. Venstre hjertehalvdel pumper iltmættet blod fra lungerne ud i kroppen. Blodet afgiver herefter ilten til kroppen, efterhånden som blodet cirkulerer rundt i alle blodkar. Det afiltede blod ender via de to store hulvener i den højre hjertehalvdel, som transporterer det iltfattige blod ned til lungerne, hvor det iltes for herefter at blive pumpet tilbage til venstre hjertehalvdel via lungevenerne. Hjertet pumper ca. 5 l blod pr. minut i hvile og op til 30 l blod ved kraftig anstrengelse.

Hjerterytmen

Hjertets sammentrækninger styres af en lille "dirigent", som kaldes sinusknuden. Det er en lille celleklump, som er placeret i højre forkammer. Sinusknuden udsender regelmæssige elektriske impulser, som via et særligt ledningssystem breder sig til at alle hjertets celler og sætter tempoet. Sinusknuden styrer vores hjerterytme / puls, så den i hvile ligger mellem 50 - 100 slag / minut og ved anstrengelse op til 150 - 200 slag / minut.

Sygdomme, som indvirker på hjertets pumpeevne, kan føre til stigende eller faldende hjertefrekvens, ændre hjerterytmen eller medføre, at hjertet fuldstændig holder op med at pumpe.

Hjerteklapperne

Forkamrene og hjertekamrene i hjertet er adskilt af hjerteklapper. De fungerer som stopventiler, som kun tillader blodet at løbe i én retning og således forhindrer, at blodet løber tilbage igen, når forkammer og hjertekammer trækker sig sammen. Der er i alt 4 hjerteklapper, som alle har til opgave at styre blodstrømmen i den rigtige retning ned gennem hjertet og ud igen. De 2 øvrige hjerteklapper findes mellem hjertekamrene og de store pulsårer, der leder blodet ud i kroppen.

Hvis en eller flere af hjerteklapperne bliver beskadiget, arbejder hjertet mindre effektivitet, og der er risiko for, at der kan opstå hjertesvigt på et tidspunkt.