Ortopædkirurgi

Ortopædkirurgi

Aleris-Hamlet har et højt specialiseret Center for Ortopædkirurgi med fem afdelinger spredt ud over hele Danmark. Her kan nogle af landets bedste specialister hjælpe dig, hvis du har problemer med bevægeapparatet.

Tværfagligheden sikrer optimal behandling

Vi har specialister inden for alle grene af ortopædkirurgien, og vores speciallæger samarbejder dagligt på tværs af faggrænser, når der skal tages stilling til patienternes individuelle problemstillinger.

Vores store tværfaglighed betyder, at vi kan inddrage ortopædkirurger, neurologer, reumatologer, radiologer og idrætsspecialister, når diagnosen skal stilles og den optimale behandling iværksættes.

Smidige behandlingsforløb

Vores mål er at give dig et hurtigt og smidigt forløb fra den første konsultation, indlæggelse, operation og til den efterfølgende kontrol og genoptræning.

Derfor har Aleris-Hamlet bl.a. en stor billeddiagnostisk afdeling, hvor du hurtigt kan få taget røntgenbilleder eller MR-scanning, så det videre behandlingsforløb hurtigt kan tilrettelægges.

Bliver du enig med speciallægen om, at du skal opereres, planlægger vi operationen, så den passer ind i din kalender.

Genoptræning

Inden for ortopædkirurgien er korrekt genoptræning ofte afgørende for operationens endelige resultat. Derfor har Aleris-Hamlets Center for Ortopædkirurgi ansat et erfarent team af fysioterapeuter, der kan vejlede dig både før, under og efter operationen.

Læs mere om mulighederne for genoptræning på Aleris-Hamlet

Til toppen af siden