Hvad kan du forvente dig af en fedmeoperation?
Efter en gastric sleeve eller en gastric bypass kan du forvente et løbende vægttab. Hvor meget af din overvægt, du ender med at tabe, afhænger meget af din livsstil efter operationen.
En overvægtsoperation er på ingen måde “den nemme løsning” og kræver vedligeholdelse efterfølgende. Det forventede vægttab afhænger blandt andet af din startvægt, og i skemaet her kan du se, hvordan det hænger sammen.
Vægttabet er meget afhængig af det, du spiser efter din operation. Derfor følger vores læger og diætister dig i 2 år efter operationen, så du får hjælp til at omlægge livsstilen.
Antallet af patienter, der opnår et vægttab på 50 % eller mere af deres overvægt efter en overvægtsoperation, er højere på Aleris end landsgennemsnittet. Samlet kan du forvente at få et vægttab på ca. 80 - 85 % af overvægten ved en gastric sleeve eller gastric bypass. For at opnå det vægttab er det vigtigt, at man følger de råd og de livsstilsændringer, som der skal til for at opnå det bedst mulige resultat.
Gevinster ved fedmeoperationer
Det er dokumenteret, at en overvægtsoperation kan minimere eller helbrede følgesygdomme og helbredsmæssige gener som diabetes, forhøjet blodtryk og hjertelidelser. Her er nogle af de gevinster, som du kan opnå ved en fedmeoperation:
- Diabetes type 2 forbedres hos 80 - 90 % efter en fedmeoperation, og diabetes type 2 forebygges gennem fedmekirurgi
- Hjerte-karsygdomme forbedres efter en fedmeoperation. Blodtrykket sænkes, de cirkulerende fedtstoffer reduceres og risiko for udvikling af blodprop i hjertet mindskes
- Søvnapnø og forstyrret nattesøvn forårsaget af luftmangel forbedres efter en fedmeoperation
- Belastningssymptomer fra knæ, hofter og ryg forbedres efter fedmekirurgi
- Ufrivillig barnløshed og fødselskomplikationer mindskes af fedmekirurgi
- Forekomsten af kræft reduceres af fedmekirurgi
- Levetiden forlænges efter en fedmeoperation
- Livskvaliteten forbedres efter en fedmeoperation
Vægttabsskema
Det største vægttab sker inden for det første år. Nedenfor har vi lavet en oversigt over det typiske vægttabsforløb baseret på din udgangsvægt. Det skal dog understreges, at alle vægttab er individuelle.
Efter operation | Startvægt 90-115 kg |
Startvægt 115-135 kg |
Startvægt 135-180 kg |
10 dage | 4,5 kg | 4,5 - 5,5 kg | 4,5 - 13 kg |
6 uger | 6,5 - 11 kg | 6,5 - 11 kg | 11 - 20 kg |
3 md | 11 - 16 kg | 11 - 16 kg | 16 - 25 kg |
6 md | 16 - 20 kg | 16 - 20 kg | 23 - 36 kg |
12 md | > 27 kg | > 36 kg | > 45 kg |
18 md | > 32 kg | > 40 kg | > 54 kg |