Find nærmeste klinik
Mød vores erfarne fysioterapeuter online eller i vores klinikker i Aalborg, Aarhus, København og Ringsted.
Forstuvning af anklen er en helt almindelig sportsskade i idrætsgrene, der involverer spring, vridninger og pludselige bevægelser. Når anklen forstuves, sker der en overstrækning af ledkapslen og et eller flere ledbånd. Det medfører ømhed, hævelse og nedsat funktion af foden. Det er vigtigt at behandle skaden korrekt fra starten.
Betændelse i akillessenen er en irritationstilstand i og omkring akillessenen, som opstår pga. en overbelastning, forkert træning eller dårlige sko. Du oplever smerter, hævelse og ømhed i nederste del af senen og evt. fortykkelse af senen. Sportsfysioterapeuten kan hjælpe dig med vejledning og øvelser.
Lyskeskader ses oftest i sportsgrene som hockey, håndbold og fodbold, men det kan også opstå ved forkert løfteteknik. Det skyldes ofte en overbelastning eller en lille forstrækning i lysken, som en konsekvens af hurtige retningsskift eller pludselige bevægelser. For at finde den mest effektive behandling er det vigtigt at identificere den underliggende årsag til dine smerter.
En fibersprængning opstår ofte som følge af eksplosive bevægelser i sportsgrene, som kræver hurtig acceleration eller rotation. En fibersprængning føles som en skarp smerte, der pludselig opstår musklen. Det er vigtigt, at musklen genoptrænes korrekt, så skaden ikke opstår igen og igen i den samme muskel. Her kan sportsfysioterapeuten hjælpe dig.
Knæsmerter kan skyldes mange ting. Nogle af de mest almindelige er overbelastning, forkert træningsteknik, slidgigt, betændelse i slimsækkene omkring knæet, knæskade som forstrukket eller revet ledbånd, meniskskader eller løberknæ. Vi undersøger årsagen til dine smerter og laver et effektiv behandlingsforløb, så du kan komme dine knæsmerter til livs.
Tennisalbue opstår ved gentagne belastninger af albuen og musklerne i underarmen fx i tennis, golf eller anden sport, der involverer ensformige bevægelser. Smerter i albuen kan være unikke, og det er vigtigt at konsultere en fysioterapeut for at få en grundig vurdering og individuel behandling.
Overbelastningsskader opstår gradvist over tid som følge af gentagne belastninger af en bestemt kropsdel. Det kan skyldes en række forskellige faktorer, såsom fejlagtig teknik, træthed, manglende restitution eller dårlig teknik. Vi kan hjælpe dig med den rigtige behandling, så skaden ikke bliver kronisk.
Hvis du løber meget og i en periode enten intensiverer din træning for hurtigt, ændrer løbesko, underlag eller løbestil, kan du få problemer med smerter på ydersiden af knæet. Vores sportsfysioterapeuter kan hjælpe dig med at finde årsagen til dine smerter og hjælpe dig med genoptræning.
Rotator cuff-syndrom opstår ofte som følge af en pludselig skade eller gentagne overbelastninger af skuldermusklerne, typisk ved aktiviteter, der kræver gentagne bevægelser af armen over hovedhøjde fx badminton. Vi hjælper med at genoprette funktionen og reducere smerten gennem skræddersyede behandlingsplaner.