Bedste kvalitet i behandlingsforløbet
Kvalitet er Aleris varemærke. Det er her, vi gør en forskel. Vores kvalitetsledelse har konstant fokus på at monitorere kvaliteten på vores hosptialer.

Kvalitet skabes i mødet med patienten. Med fokus på høj faglighed, god personlig service og respekt for hvert enkelt individ skaber vi den bedste patientoplevelse for dig.
Aleris arbejder kontinuerligt med kvalitetsforbedringer og har løbende inspektioner fra Sundhedsstyrelsen og embedslægerne. Samtidig er alle Aleris hospitaler akkrediteret – det vil sige godkendt – efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som er udarbejdet af IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet).
Den Danske Kvalitetsmodel – ensartet kvalitet
Aleris Hospitaler har i marts 2021 fået fornyet sin akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel version 2 udgave 1 uden bemærkninger, hvilket er den højeste anerkendelse et hospital kan få for sine patientforløb og tilgang til kvalitetsudvikling og -sikring. Det er et kvalitetsstempel, som giver vores patienter og samarbejdspartnere en garanti for, at Aleris leverer den bedste kvalitet og sikkerhed hver gang.
Læs mere om seneste akkreditering.
Se vores flotte akkrediteringsrapport
Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et nationalt kvalitetssystem, der skal sikre og videreudvikle den gode kvalitet i det danske sundhedsvæsen:
- Høj patientsikkerhed og sammenhængende patientforløb
- Samme høje kvalitet og faglige niveau, uanset hvor i sundhedsvæsenet patienten befinder sig
- Løbende læring og kvalitetsudvikling, så man lærer af de fejl, der sker
- Mere gennemskuelig kvalitet i sundhedsvæsenet
Læs mere om Den Danske Kvalitetsmodel
Aleris er fortsat akkrediteret iht. DDKM, også selvom dette ikke længere er et krav i det offentlige sundhedsvæsen.
Kvalitet tager udgangspunkt i patientens oplevelse
Når vi ser på kvalitet, tager vi altid udgangspunkt patientens oplevelse af behandlingsforløbet, og vi gør altid vores bedste for at imødekomme de forventninger, som patienten har til professionel service og optimal behandling af det problem, som vi skal hjælpe med.
Vores målsætning er at have tilfredse patienter, der oplever en høj grad af patientinddragelse, veltilrettelagte forløb og høj kvalitet.