Tag lægen med på ferie via en smart app
Hvert år bliver tusindvis af danskere syge på ferien og må opsøge en læge. Nu kan du tage lægen med på ferie via Aleris Online app på mobilen.
Uanset om du skal holde ferie i det danske sommerland eller i udlandet, så er det betryggende at vide, at du har lægen med i lommen.
Opsøger du en læge i udlandet, er det ikke alene et nyt ansigt, nye behandlingsmetoder, ukendt medicin – det er også et fremmed sprog. Det kan være en udfordring for de fleste.
Bliv tryg på rejsen
Denne udfordring bliver nu væsentlig mindre. Du kan nemlig tage lægen med på ferie, hvis du husker at downloade Aleris Online App'en.
Du får selvfølgelig ikke lægen med fysisk, men du kan via app’en skrive direkte til lægen eller konsultere lægen online fra din mobil eller tablet uanset hvor i verden, du befinder dig. App’en gør det muligt for lægen og patienten at se hinanden i rolige omgivelser på hotelværelset eller i sommerhuset.
Konsultationerne varetages af speciallæger i almen medicin, som kan vurdere forskellige sygdomssymptomer, der ikke kræver en fysisk undersøgelse. De kan også ud fra samtalen og videobillederne vurdere, om sygdommen skal behandles nu eller det kan vente til du er hjemme igen.
“Vores kunder kontakter os fx om solskoldning, maveonde, feber, hududslæt, øjenbetændelse, slag og skrammer m.m. De har typisk brug for at vide, om der er behov for behandling og hvilken medicin, de skal købe på det lokale apotek. Andre gange rækker det med en beroligende snak. Mange kontakter os også for få en second opinion efter et besøg hos en læge i udlandet,” fortæller Camilla Weber Fenst, speciallæge i Almen Medicin på Aleris.
Så let er det
- Download app’en i App Store eller på Google Play
- Vælg Læge Online
- Log ind med MitID
Prisen for et opkald er 369 kr. pr. videoopkald
Åbningstider for Online Lægen er
Alle hverdage fra kl. 8 - 22 og weekender samt helligdage fra klokken 9 - 17.