Hvilke symptomer kan du opleve?
Overgangsalderen kan mærkes på både krop og humør. Få et samlet overblik over de mest almindelige symptomer, og hvornår det giver mening at søge hjælp.

Forstå, hvordan hormoner og faser påvirker din krop
&width=188&height=188&quality=70)
Overgangsalderen kommer gradvist og føles forskelligt fra kvinde til kvinde. Her får du overblik over faserne, hvornår de typisk begynder, og hvad du kan forvente undervejs.
Overgangsalderen er en naturlig del af livet, hvor hormonbalancen gradvist ændrer sig, men den mærkes forskelligt fra kvinde til kvinde. I Danmark er omkring 600.000 kvinder mellem 45 og 59 år i overgangsalderen.
Hidtil har man ment, at omkring en tredjedel af kvinder kommer forholdsvis let gennem overgangsalderen, mens en tredjedel oplever lette til moderate gener, og den sidste tredjedel får mere udtalte symptomer. Nyere dansk forskning tyder dog på, at flere kvinder end tidligere antaget oplever gener, der påvirker hverdagen.
Generne kan ændre sig over tid og være svære at tolke både for kvinden selv, hendes omgivelser og nogle gange også for den praktiserende læge. Derfor kan det være en god idé at tale med en speciallæge med stor viden og erfaring med behandling af overgangsalderens symptomer for at afklare, om du vil have gavn af behandling eller anden støtte.
Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig
Overgangsalderen er den periode i livet, hvor æggestokkene gradvist stopper med at frigive æg, og produktionen af de kvindelige hormoner østrogen og progesteron falder.
Det betyder, at menstruationerne bliver uregelmæssige og til sidst ophører helt, når du når det, der kaldes menopausen. De hormonelle ændringer påvirker mange af kroppens funktioner, men hvordan forandringerne mærkes, er forskelligt fra kvinde til kvinde.
Det er kroppens måde at omstille sig på, og det er ikke et tegn på, at noget er galt.
De fleste kvinder mærker de første tegn på overgangsalder i 40’erne, men tidspunktet varierer meget.
For nogle starter forandringerne allerede i slutningen af 30’erne, mens andre først oplever symptomer i begyndelsen af 50’erne.
Selve forløbet kan vare alt fra et par år til mere end ti år. Det afhænger bl.a. af genetik, livsstil, stress og rygning, som alle er faktorer, der kan påvirke hormonbalancen.
Det vigtigste at vide er, at der ikke findes én rigtig måde at gå gennem overgangsalderen på, og det er helt normalt, hvis dit forløb ikke ligner andres.
Overgangsalderen opleves meget forskelligt. Nogle kvinder har få eller ingen gener, mens andre får symptomer, der påvirker søvn, energi og livskvalitet.
De mest almindelige symptomer er:
For de fleste viser de første tegn sig i 40’erne, men tidspunktet varierer meget. Mange kvinder oplever de første, lette symptomer fx uregelmæssige menstruationer, hedeture og søvnforstyrrelser. Nogle mærker også ændringer i humør, energi eller koncentration.
Ja, nogle symptomer kan fortsætte i årene efter menopausen, især hvis hormonbalancen ikke stabiliseres helt af sig selv.
Ja. Tidlig overgangsalder (før 45 år) forekommer hos omkring 5 % af kvinder, mens sen overgangsalder (efter 55 år) også findes.
Livsstil har stor betydning. Regelmæssig motion, varieret kost, søvn og mindre alkohol kan afhjælpe mange gener.
Hvis dine symptomer påvirker din hverdag, søvn, humør eller arbejde, er det tid til at søge hjælp. Du behøver ikke vente, til det bliver “alvorligt”.
Moderne hormonbehandling gives i lavere og mere naturlige doser end tidligere. For de fleste kvinder opvejer fordelene risikoen, især når behandlingen tilpasses individuelt og følger de danske retningslinjer.
Nej, behandling er individuel. Nogle klarer sig fint uden hormonbehandling, men ingen bør ignorere gener, der påvirker livskvaliteten.
Tag første skridt mod bedre søvn, mere energi og ro i kroppen.
Kontakt os, og hør hvordan vi kan hjælpe dig til en god overgangsalder.
&width=188&height=188&quality=70)