Hvad sker der i overgangsalderen?
Få indsigt i kroppens forandringer gennem overgangsalderen, og hvorfor oplevelsen er forskellig for hver kvinde.

Hvornår bør du søge hjælp?
&width=188&height=188&quality=70)
Overgangsalderen kan mærkes på både krop og humør. Her får du overblik over de mest almindelige symptomer, og hvornår det er tid til at søge hjælp.
Overgangsalderen opleves forskelligt fra kvinde til kvinde. For nogle er det en stille overgang med få gener, mens andre mærker tydelige forandringer i både krop og humør. Det vigtigste er at vide, at du ikke skal acceptere symptomer, der går ud over din hverdag, for der findes effektiv hjælp.
De hormonelle ændringer kan påvirke alt fra søvn og energi til koncentration, sexlyst og følelsesmæssig balance, og det kan være svært at vide, hvad der er “normalt”.
Hidtil har man ment, at omkring en tredjedel af kvinder kommer forholdsvis let gennem overgangsalderen, mens en tredjedel oplever lette til moderate gener, og den sidste tredjedel får mere udtalte symptomer. Nyere forskning tyder dog på, at flere kvinder end tidligere antaget oplever gener, der påvirker hverdagen.
Her får du et overblik over de mest almindelige symptomer og hjælp til at vurdere, om det er tid til at gøre noget ved dem. Du er ingen grund til at affinde sig med en dårlig livskvalitet.
Overgangsalderen udvikler sig gradvist og opdeles normalt i tre faser: perimenopause, menopause og postmenopause.
Symptomerne ændrer sig undervejs både i type og styrke, og det kan være svært at vide, om alt skyldes hormonelle forandringer, eller om der er andre årsager.
Hvis du er under 40 år og har symptomer på overgangsalder, er det vigtigt, at du bliver udredt.
Udredning og behandling af symptomer på overgangsalder kan være komplekst og kræve stor lægefaglig indsigt. Derfor er det vigtigt at drøfte ens symptomer med en læge, som har stor viden om overgangsalder og er opdateret på de anbefalede behandlingsmetoder.
Nogle kvinder har blot brug for grundig information og forklaring af den biologiske sammenhæng mellem hormonændringerne og de symptomer, som de oplever.
Andre har brug for lindring og behandling. Det vil ofte være en kombination af livsstilsændringer (kost og motion) og eventuel hormonbehandling. Det er individuelt, hvor længe og med hvilke hormonpræparater den enkelte kvinde i givet fald skal behandles.
Overgangsalderen påvirker både kroppen og psyken – og for mange også energien og balancen i hverdagen.
Når søvnen forstyrres, og energien daler, kan det mærkes på arbejde, i parforholdet og på humøret.
Træthed og søvnbesvær gør det sværere at fungere i dagtimerne, mens humørsvingninger, koncentrationsbesvær og nedsat sexlyst kan påvirke relationer og livsglæde.
For nogle giver forandringerne også frustrationer, fordi de oplever, at deres symptomer ikke bliver taget alvorligt.
Det er vigtigt at vide, at du ikke skal acceptere at have det skidt. Der findes effektiv hjælp, og mange oplever markant bedring, når de får den rette behandling tilpasset deres behov.
Du behøver ikke vente, til symptomerne bliver alvorlige.
Søg hjælp, hvis overgangsalderen påvirker din søvn, energi, humør eller livskvalitet.
Det er også en god idé at tale med en læge, hvis du får tidlige eller kraftige gener, eller hvis du er i tvivl om, hvad symptomerne skyldes.
Hos Aleris møder du speciallæger med stor viden om overgangsalder, som kan hjælpe dig med at finde den rette vej videre, uanset om du har brug for råd, udredning eller behandling.
Det varierer meget. For de fleste aftager de inden for 2-5 år, men nogle oplever dem i længere tid. Behandling kan forkorte forløbet markant.
Ja, hormonændringer kan påvirke stofskiftet og fordele fedt anderledes. Motion, søvn og kost spiller dog en stor rolle.
De første tegn er ofte uregelmæssige menstruationer, hedeture eller ændret søvnmønster. En læge kan hjælpe med at vurdere, om det skyldes hormonforandringer.
Ja, D-vitamin styrker knogler, muskler og immunforsvar. Mangel på D-vitamin er almindelig især efter menopausen, og det kan forværre træthed og smerter.
Sørg for regelmæssig motion, sund kost, mindre alkohol og god søvnhygiejne. Nogle får også gavn af hormonbehandling eller lokal behandling.
Ja. Moderne hormonbehandling (MHT) kan effektivt lindre hedeture, søvnproblemer og tørhed. Behandlingen tilpasses altid individuelt.
Hvis dine gener påvirker hverdagen, søvnen eller humøret, eller hvis du er i tvivl om årsagen. Det er aldrig for tidligt at få en vurdering.
Der findes flere alternativer fx lokal behandling, kosttilskud eller livsstilsstøtte. Din læge kan hjælpe dig med at finde det, der passer bedst til dig.
Samtale, motion og gode søvnvaner kan hjælpe. I nogle tilfælde kan hormonbehandling eller andre medicinske løsninger være relevante.
Ja, selvfølgelig. Hos Aleris kan du få en individuel vurdering og ærlig rådgivning, uanset om du søger afklaring, behandling eller bare viden.
Tag første skridt mod bedre søvn, mere energi og ro i kroppen.
Kontakt os, og hør hvordan vi kan hjælpe dig til en god overgangsalder.
&width=188&height=188&quality=70)