Solgården Plejecenter

Solgården

Solgården Plejecenter er placeret i Fjerritslev i naturskønne omgivelser, som ofte benyttes til gavn for vores beboere.

Aleris har drevet Plejecenteret Solgården siden 1. november 2015. 

Solgården ligger i udkanten af Fjerritslev by, hvor der er udsigt både til by og land. Solgården blev bygget i 1951, men er blevet renoveret og tilbygget af flere omgange senest i 2005.

På Solgården er der 68 lejligheder fordelt på 5 afdelinger. 17 af lejlighederne er at finde i demensafsnittet.

Alle afdelinger har fælleskøkken og opholdsstue, som kan benyttes af alle beboere. Til centeret hører desuden terasser, pavillion og en dejlig sansehave med frugttræer, blomster og højbede.

I bygningen er der en stor gildesal (Tingstedet), som i dagtimerne huser vores aktivitetscenter, men derudover bruges til fællesarrangementer eller udlån til beboerne.

Vi ser de individuelle behov

På Solgården er der plads til alle typer af beboere med individuelle behov. Ved at skabe en stemning med hjemlig hygge og en høj grad af selvbestemmelse gør vi alt for, at beboerne bevarer deres individuelle identitet, når de flytter fra eget hjem til et plejecenter.

Beboerne skal have mulighed for at danne et netværk på plejecenteret og samtidig gøres der plads til besøg af pårørende, så overgangen fra at bo i eget hjem til at bo på plejecenteret gøres så nem som muligt.

Trivsel i fokus

Vi ser hele mennesket, og personalet prioriterer samvær ved siden af de nødvendige plejeopgaver. Plejepersonalet har fokus på, at beboerne får en så god og tryg hverdag som muligt og inkluderer dem i de daglige aktiviteter, hvor det er muligt.

Læs mere om hverdagen på Solgården Plejecenter

Til toppen af siden