Hverdagen på Solgården

Sammen med beboerne skaber vi en hverdag, der er genkendelig, tryg, rolig, struktureret og fyldt med nærhed og positive oplevelser.

Det enkelte menneske er unikt

I Aleris omsorg er den enkelte beboer omdrejningspunktet for alt, hvad vi foretager os. Beboerens selvbestemmelse prioriteres højt, og derfor bestemmer man som beboer på Solgården også selv, hvornår man vil stå op, hvilket tøj man vil have på, hvad man ønsker at spise, hvad man ønsker at foretage sig i løbet af dagen, og hvornår man ønsker at gå i seng om aftenen. 

Et aktivt liv

I dagtimerne  mødes dem, som har lyst til aktiviteter og socialt samvær, i vores aktivitetscenter. Det kan være højtlæsning af dagens avis, musik eller blot en snak med medbeboere og medarbejdere.  

Solgårdens personale planlægger hvert år sæsonbestemte udflugter, hvor interesserede beboere kan få en god oplevelse. Vi holder ligeledes hvert år 2 - 4 dages sommerferie i et nærliggende sommerhus, hvor beboere og personale skaber nye relationer og fælles minder.

De lokale præster kommer ugentlig og afholder gudstjeneste for Solgårdens beboere. Her kommer der også frivillige og hjælper beboerne til arrangementet.

Frivillige er guld værd

Solgården har en stor og dejlig aktiv vennekreds. Udover ugentlig hygge bl.a. i haven, hjælp på madlavningsdage, arrangerer de busture ud det blå, syngsammen-, spillemands-, og juledekorationsdage samt 2 - 3 fester om året.

Madglæde

I Aleris Omsorg er der et stort fokus på mad og madglæde. På alle afdelinger laves der ugentlig mad, så der kommer en liflig madduft i huset. Som beboer inddrages man i planlægningen af måltiderne og opfordres til at deltage i hverdagsopgaverne omkring måltiderne eksempelvis omkring borddækning, tage af bordet og folde servietter.

Til toppen af siden