Aleris Netværk

Aleris Netværk er et støtte- og netværkstilbud, som løser enkeltmandsprojekter efter forudgående grundig visitation, hvor opgavens karakter vurderes. Akut visitation er også mulig.

Vi skaber rammerne, så de passer til det enkelte individs behov. Formålet er at skabe en tryg og stabil hverdag, med fokus på det gode liv for den enkelte, hvor borgerens ressourcer sættes i fokus og afsættet tages i nærmeste udviklingszone.

Målgruppe
I Aleris Netværk tilbyder vi støtte og vejledning til unge fra 18 år og op efter i henhold til Servicelovens § 85. Målgruppen er borgere med psykiatriske problemstillinger og/eller autisme-spektrum forstyrrelser eller andre udviklings-forstyrrelser. Borgerne må ikke have et aktivt misbrug og de skal være indstillet på at indgå i et samarbejde.

Støtten tilrettelægges i samarbejde mellem borgeren, kontaktpersonen og sagsbehandler. Støtten evalueres løbende og i samarbejde med sagsbehandleren en gang om året eller efter aftale.

Den unge får tilknyttet en kontaktperson. Sammen udarbejder de en handleplan, som revideres mindst en gang om året eller efter behov.

Støtten
Hos Aleris Netværk lærer vi de unge at tage vare på sig selv i aktive og sociale omgivelser.

Vi mener det er vigtigt at inddrage de unge og samarbejde med dem, når vi vejleder dem i planlægningen af deres hverdag og deres fremtid. Samtidig er det vigtigt, at målsætningerne er realistiske i forhold til den enkelte unge.

Det er vigtigt at de unge har en struktureret og overskuelig hverdag, at de overholder deres målsætning og styrker deres personlige udvikling. Vi støtter dem blandt andet med huslige pligter såsom oprydning, planlægning af sunde måltider, at håndtere medicin, uddannelse og arbejde, samt opretholde kontakten til familie og venner.

Via samspil og refleksion med de unge frembringer personalet nogle af de værdier, der er hensigtsmæssige for de unge at lære, når de er i samvær med andre på arbejdspladsen, i skolen og i fritiden.

Fælleslejlighed og boliger

Fælleslejligheden er åben døgnet rundt, men personale fra kl. 7-21 og tilknyttet nattevagt.

I fælleslejligheden har de unge mulighed for at mødes i hverdagen og bruge forskellige faciliteter så som vores computere, hobbyværksted og spillekonsoller. Ligeledes kan de unge deltage i aktiviteter, de selv er med til at planlægge.

Disse aktiviteter kan bl.a. være filmaftener, LAN-parties (PC spil hele natten), månedlige musikaftner, samt ture til svømmehallen og udendørs fodboldbaner.

Vi oplever i højere grad, at de sociale aktiviteter samler de unge i netværket og bidrager til, at de unge får opbygget gode relationer.

Vi hjælper/støtter borgeren i at få en lejlighed i Slagelse centrum, så de dels kan bo tæt på fælleslejligheden og dels bo tæt på de andre borgere.

Værdifuldt fællesskab
Vi understøtter de kompetencer borgeren har og inspirerer og motiverer til at disse bruges i netværks-, beskæftigelses- og sociale sammenhæng. Samtidig samarbejder vi også med borgeren om at findeværdibaseret aktiviteter og beskæftigelse der giver retning, mening og livsindhold

Afdækning
Vi arbejder med funktionsudredning, FUR samt øvrig relevant udredning på borgerene som visiteres til tilbuddet. FUR identificerer udviklingen og de områder hvor borgeren stadig har støttebehov. Der vil være særligt fokus på ADL færdigheder, så borgeren er udredt i forhold til disse, når borgeren skal placeres varigt i lejlighed – enten i regi af Aleris Netværk eller andetsteds.

Metode
I forhold til psykiatriske problemstillinger arbejder vi som udgangspunkt med Recovery, hvor borgeren er aktivt deltagende i den fortløbende proces.

Oftest oplever borgeren at vokse personligt, trods det, at der kan være aktuelle begrænsninger i udfoldelse. Vi tager udgangspunkt i ressourcebaseret tænkning, hvor vores opgave i samarbejde med borgeren er, at identificere ressourcer og bruge disse. I forhold til ASF arbejder vi med autismespecifik pædagogik, med øje for at bruge de ressourcer borgeren har i konstruktivt samspil.

Til toppen af siden