Platfod

Tidligere var der kun mulighed for at behandle platfod med fysioterapi, indlæg til støtte af svangen eller omfattende stivgørende operationer. I dag mestrer vi en række oprettende operationsteknikker.

Den normale fodsål danner en hvælving, så svangen aldrig rører underlaget. Ved platfod er fodens svangbue delvist udslettet, forfoden drejer udad, og den ydre fodrand er længere ude end anklens ydre knyst.

Man skelner mellem en såkaldt mobil platfod og en stiv platfod. Ved den mobile platfod kan foden stilles i normalstilling, og der vil være en svangbue, når du står på tæer. Ved den stive platfod kommer der ikke nogen svangbue, selv om du står på tæer, og fodens normale stilling kan ikke opnås, selv om foden er uden belastning.

Årsager til platfod

Platfodethed kan være medfødt, men det kan også opstå ved en svækkelse af bestemte sener og ledbånd eller pga. sammenfald af knoglestrukturen i mellemfoden. Tilstanden ses hyppigst hos kvinder, og vægt spiller en rolle. Derudover er det en hyppig tilstand hos patienter med sukkersyge eller leddegigt.

Symptomer på platfod

De lettere mobile platfødder giver som regel ingen symptomer. De stive derimod giver fodsmerter, især efter længerevarende og stillestående arbejde.

Behandling af platfod

Tidligere var der kun mulighed for at behandle platfod med fysioterapi, indlæg til støtte af svangen eller omfattende stivgørende operationer. I dag har vi et større spektrum af behandlinger i form af korrigerende / oprettende operationsteknikker. Er platfoden meget udtalt, kan en stivgørende operation dog stadig være bedste løsning. Under alle omstændigheder anbefaler vi i mange tilfælde fortsat, at man først forsøger med indlæg evt. kombineret med fysioterapi.