Logo

Slidgigt i nakken

Slidgigt i nakken er en hyppig årsag til stivhed og kroniske smerter i nakken. Symptomerne kan i nogle tilfælde afhjælpes med en stivgørende operation.

Ved slidgigt i nakken opstår der en gradvis en fortykkelse af knoglerne, som medfører en tiltagende forsnævring omkring nerverne. Denne forsnævring giver et øget tryk på nerverne. Statistikkerne viser, at ca. halvdelen af alle 50-årige lider af slidgigt i nakken.

 

Symptomer på slidgigt i nakken

Symptomer på slidgigt i nakken ligner symptomerne for diskusprolaps, men de kommer ofte mere gradvis over nogle år.

  • Smerter eller stivhed i nakken
  • Udstrålende smerter til armen og fingrene
  • Føleforstyrrelser eller følelsesløshed i armen og fingrene
  • Kraftnedsættelse af armens muskler
  • I meget sjældne tilfælde kan der være problemer med at kontrollere vandladning og afføringen

 

Behandling af slidgigt i nakken

Behandling af slidgigt i nakken handler om at mindske smerter og bevare bevægeligheden. Det sker typisk med en kombination af fysioterapi og let træning, der styrker musklerne omkring nakken og aflaster leddene. Varme, massage og smertestillende medicin kan også hjælpe i perioder med øget ubehag.

I mere alvorlige tilfælde med føleforstyrrelser kan operation overvejes, især hvis nerverne er påvirket. Det vigtigste er at finde en balance mellem aktivitet og hvile og at få en plan, der tager højde for både symptomer og hverdag.