Aleris opretter ny forsknings- og udviklingsfond

Med fonden ønsker vi at stimulere til nytænkning og kompetenceudvikling, der kan give vores patienter, klienter og beboere et sundere liv.

Aleris' mission er at gøre en forskel – ikke kun i mødet med den enkelte patient eller beboer men også i et større perspektiv. 

Derfor har Aleris oprettet en forsknings- og udviklingsfond, som har til formål at støtte patientnær klinisk forskning, udvikling og kvalitetsprojekter inden for pleje og omsorg.

Til fonden har vores ejere 'Investor' bevilget et beløb på 10 millioner svenske kroner over årene 2013 til 2016.

Der kan bevilges støtte fra fonden til medarbejdere, der ønsker at iværksætte:

  • Videnskabelig klinisk forskning, som opfylder Helsingfors deklarationens fastsatte krav samt følger guidelines for god videnskabelig praksis
  • Kvalitetsprojekter inden for samtlige segmenter inden for Aleris (herunder klinisk medicin, pleje, omsorg eller psykiatrisk behandling)
  • Deltagelse i konferencer eller studieture, hvor Aleris-projekter præsenteres, eller når rejsen sker i forbindelse med planlagte projekter (i forskningsøjemål).

En forudsætning er endvidere, at det planlagte forsknings- og udviklingsprojekt er forbundet med en Aleris-virksomhed (patienter, brugere, kunder eller beboere i en af Aleris’ virksomheder). Projektet kan foregå i samarbejde med eksterne forskere, men mindst en Aleris-ansat skal indgå i teamet.

Spørgsmål?

For spørgsmål vedrørende forskningsfonden henvises til Aleris-Hamlets medicinske direktør Bent Wulff Jakobsen: e-mail: Bent.WulffJakobsen@aleris-hamlet.dk

Til toppen af siden