Fra Fims til fit

TV vært Emil Thorup og komiker Esben Pretzmann på besøg i Aleris-Hamlets Sundhedscenter

Tv-værten Emil Thorup har taget konsekvensen af, at de fleste formentlig ville sige asparges, hvis de skulle sige, hvilken grøntsag han ville være. Sammen med vennen Esben Pretzmann, skal han de næste tre måneder forsøge at komme i form under kyndig vejledning af de kendtes foretrukne træner, Anne Bech.

Projektet startede i denne uge med et helbredstjek i Sundhedscenteret på Aleris-Hamlet i Søborg, hvor de kom gennem det helt store helbredstjek. Når de tre måneder er gået, skal de tilbage og se, hvad de har opnået.

– Målet er ikke kun at få lækre overarme. Vi vil bare være sunde, for vi er lidt bange for, at vi er rådne indvendig, siger Emil.

De næste tre måneder står den derfor på sund mad, masser af styrketræning, tidligt i seng og ingen alkohol.

– Det kan jeg ikke lige overskue. At jeg ikke måtte drikke. Og det bliver også svært at skulle gå i seng klokken 22 på hverdage og midnat i weekenden. Men det er nu eller aldrig, siger Emil Thorup.

Sammen med Esben vil han blogge om sine oplevelser med håndvægte og kylling til morgenmad.

Vi følger drengene i deres mission for et sundere helbred. Læs mere om deres udfordring på deres blog www.Fimstilfit.dk   

Til toppen af siden