Aleris støtter kampen mod ebola-virus

Aleris støtter Røde kors

Aleris støtter Røde Kors' arbejde med at bekæmpe ebola-virussen i Vestafrika

Over 2000 mennesker er nu døde af det største ebola-udbrud nogensinde rapporteret. Aleris har derfor besluttet at støtte vores samarbejdspartner Norges Røde Kors med et økonomisk bidrag til arbejdet med at bekæmpe ebola-virussen, som hærger i Vestafrika.

- Vi ser forfærdelige scener fra flere steder i verden for tiden, og verdenssamfundet har et fælles ansvar for at engagere sig og hjælpe til. På vegne af alle medarbejdere ønsker vi derfor at give et lille bidrag, som kan bidrage til at støtte det livsvigtige sundhedsarbejde, der nu er stort behov for internationalt, siger koncernchef i Aleris, Liselott Kilaas.

Støtten kommer godt i brug

Røde Kors i Norge har for nylig sendt 2 delegater til Det Internationale Røde Kors, som støder til deres multinationale medicinske hold på cirka 30 personer i Sierra Leone. Holdet arbejder med at kortlægge smitteveje og behandling af ebola-patienter på Kenema Ebola Treatment center; en nyoprettet isolationsafdeling i Kenema-distriktet, som er det hårdest ramte område. 

- Røde Kors i Norge håber på at udsende flere hold i løbet af de kommende uger, eftersom behovet er stort i denne region. Støtten fra Aleris vil komme godt i brug i det videre arbejde, siger generalsekretær i Norges Røde Kors, Åsne Havnelid.

Videre støtte fra Røde Kors i Norge vil hovedsageligt gå til teknisk support, mobilisering af lokalsamfund og oplæring i begrænsning af smitte. Røde Kors i Norge giver også støtte til kapacitetsopbygning af Røde Kors-foreningerne i Guinea, Sierra Leone og Liberia, som mobiliserer tusinder af frivillige i arbejdet mod ebola. Udover det bidrager Røde Kors med smitteværnsudstyr. 

Røde Kors hjælpearbejde i forbindelse med ebola-udbruddet

Det internationale Røde Kors arbejder også sammen med lokalt sundhedspersonale fra Kenema for at behandle dem, som allerede er blevet syge og for at hindre videre spredning. Røde Kors bidrager her med et medicinsk hold på 24 mennesker.

I holdet indgår medicinsk og psykosocialt personale, samt sundhedseksperter. Disse vil også bidrage til at oplære lokalt sundhedspersonale og frivillige, som giver information om forebyggelse, opsporer smittede og sikrer en værdig og forsvarlig begravelse af de døde. Det internationale Røde Kors samarbejder også med andre hjælpeorganisationer som Læger uden grænser, FN og Verdenssundhedsorganisation (WHO).

Se interview med to Røde Kors-delegater her

Læs mere om ebola-udbruddet på Verdenssundhedsorganisation (WHO)s hjemmeside

Aleris og Røde Kors

Aleris har haft et langsigtet partnerskab med Røde Kors i Norge siden 2007, og med Røde Kors i Danmark siden 2013. I Sverige støtter Aleris fra 2014 Hand in Hand, Sverige, der er en NGO som arbejder i Indien og Afrika. Fokus for Aleris engagement er aktiviteter som støtter sundhed og omsorg. 

Til toppen af siden