Ny bedøvelsesmetode letter genoptræning

Morten Jenstrup og Jørgen Lund

To speciallæger fra Aleris-Hamlet Hospitaler har udviklet en bedøvelsesmetode, som mindsker smerterne og letter genoptræningen efter knæoperationer.

Hvad der begyndte som to lægers forsøg på lindre smerte og lette genoptræning i forbindelse med patienternes knæoperationer i lille skala, er ved at udvikle sig til en enkel og veldokumenteret metode, der nu udbredes både herhjemme og i udlandet. 

Traditionel smertebehandling sinker genoptræningen

De typiske metoder til at mindske de smerter, der er forbundet med at få udskiftet et slidt eller ødelagt knæ, indebærer en omfattende brug af bedøvelsesmidler og smertestillende medicin. Bl.a.har man kombineret brugen af morfin eller paracetamol med en blokade, der hindrer smertesignaler i det ben, hvor knæet opereres, i at nå frem til hjernen. Det er typisk sket med en blokade i lysken eller i ryggen i form af en epiduralblokade af den slags, som også gives til kvinder i forbindelse med fødsler. 

Problemet med den slags blokader er, at de ud over at hæmme de nervebaner, der har med følesansen at gøre, også påvirker musklerne. Det medfører, at musklerne lammes i store dele af benet, og patienten ikke kan gå de første par dage efter operationen, så længe blokaden af nerverne opretholdes for at bekæmpe smerten. Herved forsinkes genoptræningen af det opererede ben. 

Udviklet præcis lokalbedøvelse

Anæstesilægerne Morten Jenstrup og Jørgen Lund på Aleris-Hamlet Hospitaler gik derfor i gang med at undersøge, om der var smarte alternativer. De fandt ud af, at en mulighed var at gøre blokaden mere præcis og specifik, så den kun ramte i den nervebane i låret – kaldet saphenusnerven – som indeholder følenerver forbundet til knæet, men ikke påvirker musklerne.

– Med 3D-simulering fik vi overblik over kar og nerver i regionen og fandt på at lægge en lokalbedøvelse omkring saphenusnerven i adduktorkanalen på låret. Denne kanal er speciel, fordi der her næsten kun løber følenerver til knæet uden muskelfunktion. Vores idé var, at vi ved at blokere saphenusnerven og andre følenerver i kanalen kunne reducere smerterne uden samtidig at hæmme patientens mobilitet og altså dermed genoptræningen, forklarer Morten Jenstrup.

Hurtigt i gang med genoptræningen

Metoden viste sig at fungere, og de to læger har nu anvendt metoden på omkring 1.000 patienter. Først lokaliseres nervens position præcist med ultralyd. Derefter sættes et kateter ind, som der så sendes bedøvelsesmiddel igennem, der rammer lokalt og blokerer smertesignalet fra nerven.

– Førligheden bevares i benene, mens de nerver, der giver smerterne, stadig er bedøvede. Vi lægger blokaden lige efter operationen, så smerterne mindskes de følgende to dage. Dermed kan patienten komme ud af sengen et par timer efter operationen og med det samme komme i gang med genoptræningen, uden at der mistes muskelmasse først – i modsætning til før, hvor det tog flere dage, før man kom i gang. 

Det har også vist sig, at morfinforbruget kan skæres ned med 30 % i forhold til tidligere metoder, fordi effekten af den mere præcise bedøvelse er større. 

Metoden videnskabeligt dokumenteret

Metodens effekt er blevet undersøgt og verificeret af forskere ved Rigshopitalet. Her har læge Pia Jæger undersøgt metodens muligheder og begrænsninger i et ph.d.-projekt under ledelse af professor Jørgen B. Dahl.

– Det er en spændende ny metode, som har vist sig at være effektiv og ligefrem kan styrke musklerne hos nogle patienter, siger Jørgen B. Dahl. De første forsøg med den nye metode blev indledt for fem år siden. Siden er metoden blevet beskrevet og undersøgt i en række videnskabelige artikler og præsenteret på internationale læge- og forskerkonferencer.

Metoden udbredes i Danmark og internationalt

Undersøgelser på en række patienter har bl.a. vist, at de, der blev behandlet med den nye metode, oplevede færre smerter i forbindelse med operationen, havde mindre behov for morfin og var bedre i stand til at gå efterfølgende. Ifølge Pia Jæger er interessen stor, og metoden er nu ved at finde omfattende udbredelse både herhjemme og i udlandet, bl.a. i USA.

– Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra lægekolleger over hele verden, som er begyndt at bruge vores metode. Ud over Aleris-Hamlet har en række andre hospitaler herhjemme også taget teknikken til sig, herunder de fleste større sygehuse i hovedstadsområdet, siger hun.

– At udbredelsen allerede på nuværende tidspunkt er så stor, har faktisk overgået vores forventninger. For forskningen på området er stadig på et forholdsvis tidligt stadie, og flere spørgsmål mangler endnu at blive besvaret«.

I Danmark får cirka 9.000 danskere hvert år et kunstigt knæ, typisk som følge af slidgigt. Yderligere 1.000 må hvert år opereres igen efter at have fået nyt knæ. Disse patienter kan i fremtiden se frem til mindre smertefulde indgreb og lettere genoptræningsforløb, viser forskernes test og undersøgelser. Ved simplere indgreb i knæet er der ikke dokumenteret en forskel i forhold til gængse bedøvelsesmetoder, hvilket kan skyldes, at smerten ved disse indgreb er mindre, mener Jørgen B. Dahl.

Til toppen af siden