Aleris overtager drift af plejecentre i Jammerbugt Kommune

D. 1 november 2015 overtager Aleris Omsorg driften af Solgården Plejecenter i Fjerritslev og Saltum Plejecenter for Jammerbugt Kommune.

Aleris Omsorg driver allerede plejecentre for flere kommuner på Sjælland, men aldrig før i Jylland. 

D. 9 september besluttede Jammerbugt Kommunes politikere, at Aleris Omsorg fremover skal drive plejehjemmene Solgården i Fjerritslev og Saltum Plejecenter. Kontraktslængden er fem år med mulighed for forlængelse. Overtagelsen er 1. november, og kriterierne for udbuddet var 50 % pris og 50 % kvalitet, hvor vi vandt på begge kriterier over Forenede Care og Kommune.

"Vi er utroligt taknemmelige over den tillid, kommunen viser os. Vi går naturligvis ydmyge til opgaven ogopretholder den gode ånd, som de to plejecentre bliver drevet efter i dag, siger Miriam Toft, direktør hos Aleris Omsorg.

Aleris ser frem til at byde de ca. 70 medarbejdere velkommen til Aleris, og vi vil gøre vores yderste for at leve op til Jammerbugt Kommunes forventninger til os, således at beboere og pårørende oplever høj kvalitet og en tryg og god hverdag på plejecentrene.

Forberedelserne er allerede godt i gang, og der er holdt flere vellykkede møder med såvel ledere, medarbejdere, pårørende, beboere og borgmesteren. "Vi glæder os over, at responsen har været overvældende positiv", siger Miriam Toft.

Til toppen af siden