Aleris-Hamlet opkøber MR-Scanning Parken

Hurtig MR-scanning in-house

Onsdag d. 7. september 2016 har Aleris-Hamlet Hospitaler opkøbt selskabet MR-Scanning Parken, som tilbyder MR-scanning i henholdsvis Parken og Aalborg.

Hurtig MR-scanning in-house

"Selskabet har gennem flere år boet under samme tag som Aleris-Hamlet Parken og Aleris-Hamlet Aalborg i Kennedy Arkaden, og opkøbet er derfor en helt naturlig udvikling, der vil optimere udredningsforløbet for vores patienter og sikre en hurtig afklaring og behandling i eget regi", forklarer Aleris-Hamlets adm. dir. Nis Alstrup.

Aleris-Hamlet Hospitaler er med sine syv hospitaler i dag Danmarks største, landsdækkende privathospitalskæde. Her kan patienter få tværfaglig undersøgelse og behandling inden for mere end 40 specialer.

Fokus på kvalitet

Både MR scanning Parken og Aleris-Hamlet Hospitaler har et stærkt fokus på kvalitet, professionalisme og er kendt for at sætte patienten i centrum. Vores fælles kompetencer og værdier er din garanti for den bedste udredning og behandling tæt på dig.

Som patient i det tidligere MR scanning Parken vil dine undersøgelser foregå uændret.

Til toppen af siden