Øget satsning på forskning og udvikling

Forsknings- og udviklingsfond

Den Forsknings- og Udviklingsfond, som blev etableret i Aleris i 2013, bliver nu en permanent del af virksomhedens satsning på innovation og nytænkning.

- Vi er nødt til at sætte tempoet op, når det gælder nytænkning og innovation indenfor sundhed og omsorg, hvis vi skal klare de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor i de skandinaviske lande. Ændringerne skal være på flere fronter, fra indførelsen af ​​ny teknologi og nye tilgange til nye og mere effektive måder at arbejde på, og ændringerne skal ske på alle niveauer, siger Liselott Kilaas, koncernchef for Aleris.

Stor interesse for Forsknings- og Udviklingfond

Aleris' Forsknings- og Udviklingsfond blev oprettet af selskabets koncernledelse i 2013 for over fire år at støtte virksomhedsnær forskning, der konkret bidrager til forbedringer for vores patienter, beboere og klienter. Interessen for at ansøge om midler har været meget stor, og hidtil har 64 projekter modtaget tilskud fra fonden. Projekterne afspejler hele den bredde, som findes i Aleris, og en række af dem har ført til resultater, der kunnet gennemføres i virksomhedens aktiviteter.

En permanent satsning

Nu overgår Aleris' Forsknings- og Udviklingsfond fra at være et fire årigt projekt til at blive en permanent del af virksomhedens satsning på innovation og nytænkning. Fonden kommer fremadrettet til årligt at uddele cirka 2,5 millioner svenske kroner.

- FoU-fonden fungerer som en katalysator, der føder ny viden og gode idéer og bidrager til at sprede best practice indenfor Aleris men også til andre aktører. Når vi ser, hvordan fonden har skabt nytte for dem, som anvender Aleris' ydelser, så er det tydeligt, at dette er en god investering, siger Liselott Kilaas. 

Til toppen af siden