Voldsomme smerter stammede fra blodprop i lungen

Kenneth Patienthistorie

42 årige Kenneth gik med voldsomme smerter i ryg og ribben i 3 uger før han endte ved Aleris-Hamlet i Ringsted og fik stillet den rigtige diagnose.

Kenneth er normalt en aktiv herre, som både løber og cykler for at holde sig i form, men en dag da Kenneth var på arbejde i revisions firmaet, fik han pludselig voldsomme smerter i ryggen som fortsatte til skulderbladet. Han besluttede sig for at ringe til sin kiropraktor, som mente, at det kunne være et låst led i ryggen som forårsagede de voldsomme smerter. Kenneth kørte til kiropraktoren og blev behandlet, hvorefter han tog tilbage på arbejde.

Store pludselige smerter

Kort tid efter blev smerterne så store, at Kenneth måtte hentes af en ambulance og køre akut til Slagelse Sygehus. Han blev overført til deres mave-tarm afdeling på grund af mistanke om problemer i maveregionen. Efter tre dage blev han udskrevet. Lægerne fandt ikke noget foruroligende hos ham, på trods af at han stadig havde store smerter og i løbet af dagene havde fået flere anfald og et stadig højt infektionstal. På grund af de fortsatte smerter konsulterede han efter hjemkomsten egen læge og vagtlægen uden at komme nærmere en diagnose.

"Det føltes som om, at jeg havde fået en kniv i ryggen, og jeg var meget træt. Jeg var helt ødelagt til sidst og kunne ikke holde ud at arbejde. Det påvirkede hele min hverdag" fortæller Kenneth. Han havde samtidig problemer med at trække vejret helt igennem og helt ned i lungerne. Hans infektionstal steg og faldt helt vilkårligt, dog kunne lægerne ikke konstatere hvor i kroppen infektionen stammede fra.

Da der var mistanke om rygproblemer gav Kenneths egen læge gav ham, en henvisning til en MR-scanning ved Aleris-Hamlet i Ringsted. Kenneth havde selv en sundhedsforsikring, som dækkede omkostningerne og fik en tid indenfor en uge ved reumatolog Arkadiusz Krol. "På det her tidspunkt var det tre uger siden, at jeg var blevet hentet i en ambulance, og smerterne var ikke blevet færre" fortæller Kenneth.

Grund til bekymring

"Jeg mødte et professionelt personale og havde en god oplevelse på trods af min situation" fortæller Kenneth om sin ankomst til Aleris-Hamlet i Ringsted. Kenneth blev mødt af reumatolog Arkadiusz Krol, som efter en grundig undersøgelse, kom frem til at smerter ikke stammende fra ryggen men derimod fra en lungeemboli, også kendt som blodprop i lungerne. Arkadiusz mistænkte dette da Kenneth havde symptomer som forpustethed og voldsomme smerter. Arkadiusz sendt Kenneth afsted til akutafdelingen på Holbæk sygehus, hvor han fik bekræftet diagnosen og fik blodfortyndende medicin for at forhindre flere blodpropper. Infektionstallet viste sig højst sandsynligt at stamme fra de døde områder i lungerne, som var kommet på grund af blodpropperne.

Stor lettelse efter diagnose

Kenneth får i dag blodfortyndende medicin og kæmper en smule med at trække vejret helt ned i lungeren, men tror selv det er psykisk. "Det har dog været en stor lettelse at finde grunden til de store smerter som jeg har haft. Men også at få bekræftet at der var noget galt og det ikke bare var noget som jeg gik og bildte mig ind" fortæller Kenneth.

Han venter på svar fra en genetisk test for at undersøge om hans lidelse er arvelig og har efterfølgende været på Aleris-Hamlet hvor han har fået foretaget den aftalte MR-scanning. Denne viste to mindre diskusprolapser som han i samarbejde med en fysioterapeut, har lagt et træningsprogram med for at bedst muligt forbygge dem samt for fortsat at kunne være aktiv.

Fakta  
Navn Kenneth
Alder 42 år
Behandler Arkadiusz Krol
Undersøgelse Reumatolog
Afdeling Ringsted
Til toppen af siden