Privathospital har debatmøde om fremtidens sundhedsvæsen

Privathospital har debatmøde om fremtidens sundhedsvæsen

Privathospitalet Aleris-Hamlet i Ringsted lægger onsdag aften hus til et debatmøde med de lokale kandidater til valget i Region Sjælland om fremtidens sundhedsvæsen – hvordan får vi plads til alle?

Det danske sundhedsvæsen er under forandring. Flere ældre og borgere lider af kroniske sygdomme. Det går stærkt med den teknologiske udvikling, og nye behandlingsformer ser dagens lys. I debatten, der skal være med til at styrke dialogen mellem borgere, leverandører og kandidater, stiller vi spørgsmålene:

  • Hvordan bliver sundhedsvæsenet mere effektivt?
  • Får borgerne den behandling og service, de har behov for?
  • Er offentlig-privat samarbejde en af løsningerne på at løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet?
  • Hvordan fordeles midlerne, så vi får mest sundhed for pengene?
  • Skal vi afregne efter kvalitet i sundhedsvæsenet?

Panelet af kandidater vil bestå af:
Timo Jensen (Venstre)
Per Nørhave (Dansk Folkeparti)
Lise Bjerglund (Radikale)
Henrik Thomsen (Liberal Alliance)
John Fobian Madsen (Socialdemokratiet)
Mette Vallentin (SF)
Kim Villadsen (Enhedslisten)

Debatmødet er arrangeret af Dansk Erhverv og Sundhed Danmark, der er en forening for danske sundhedsvirksomheder. Deltagelse i debatten giver dig en enestående mulighed for at møde centrale aktører for sundhedsområdet i din region.

Debatmødet afholdes på Aleris-Hamlet Hospitaler i Ringsted, Haslevvej 13.
Onsdag d. 15. november kl. 17.00 - 18.30

Kontaktoplysninger
Pressekoordinator Birgitte Hoffmann
(+45) 2968 7665
birgitte.hoffmann@aleris-hamlet.dk

Til toppen af siden