Nye træningsmetoder, som styrker ældre og bryder deres isolation

Aleris Rehab

Allerede i 30-årsalderen begynder man at miste muskelmasse. Det fortsætter resten af livet og bliver for mange et stort problem, som fører til isolering og sygdom længere oppe i alderen. Hvordan kan man få ældre mennesker til at træne, og hvad er en rigtig kost? Det er spørgsmålene i Åsa von Berens (diætist hos Aleris) ph.d.-arbejde.

Det tab af muskelmasse og styrke, som følger med stigende alder, kaldes sarkopeni. At miste styrke og muskler ses almindeligvis som en naturlig del af aldringsprocessen, hvilket det også er.

- Samtidig er det vigtigt at forstå, at sarkopeni har mange negative effekter. Den ældre risikerer at miste sine sociale kontakter og få følgesygdomme, samtidig med at risikoen for at falde stiger. Alt i alt fører dette til dårligere livskvalitet og omfattende omkostninger for samfundet i form af større behov for hjemmehjælp og mere hospitalsbehandling. Derudover er de pårørende nødt til at hjælpe den ældre. Derfor er forebyggende arbejde meget vigtigt, siger Åsa von Berens, som er ph.d.-studerende og diætist hos Aleris Rehab.

Den rette træning udsætter muskeltabet

Selvom sarkopeni er en del af aldringsprocessen, viser forskningen, at forløbet kan forebygges og udsættes med træning – primært styrketræning – og gennem indtag af et proteinholdigt kosttilskud. Man mangler stadig meget viden om, hvor effektiv træningen er, hvilke kosttilskud eller specifikke næringsstoffer, der har en effekt, samt hvordan man bedst motiverer ældre med sarkopeni til at træne forebyggende. For at få mere viden om disse spørgsmål iværksatte man studiet "Vitality, Independence and Vigor in the Elderly 2" (VIVE-2), som blev gennemført af blandt andre Uppsala universitet og Karolinska Institutet i Sverige og Tuft University i Boston. I studiet fulgte man 150 ældre personer fra Boston og Stockholm i seks måneder. Alle personer, der blev udvalgt til at deltage, var over 70 år og inaktive.

- Gennemsnitsalderen var 77 år. Forsøgspersonerne var inaktive og i risiko for at få nedsat funktionsevne, hvilket betød, at de var blevet begrænset og i visse tilfælde havde fået deres livskvalitet reduceret, fortæller Åsa von Berens, hvis ph.d.-arbejde er en del af VIVE-2 og har modtaget 134.000 kroner i støtte fra Aleris' forskningsog udviklingsfond.

De ældre i studiet blev randomiseret til to forskellige grupper. Begge grupper skulle udføre styrketræning tre gange om ugen under vejledning af fysioterapeuter fra Aleris i Sverige. Den ene gruppe fik også en drik, som var beriget med protein og D-vitamin, mens den anden gruppe ikke fik nogen næringsdrik og dermed fungerede som kontrolgruppe. Det er velkendt, at protein er en forudsætning for muskelopbygning, men der findes studier, som peger i forskellige retninger med hensyn til, hvilket D-vitaminniveau der er optimalt for musklerne. Formålet med studiet var at måle effekten af træningen og næringsdrikken på de ældres livssituation og ernæringsstatus og vurdere, om metoden kan anvendes forebyggende inden for primær behandling og i ældreplejen.

De ældre blev aktiveret

Det præventive arbejde fungerer ikke specielt godt i dag. Den forebyggende indsats for disse ældre bør være væsentligt større. I dag kan mange selvfølgelig tage hen i et fitnesscenter og endda få en personlig træner, hvis de har råd til det. Men man skal forstå, at dette handler om ældre, som i lang tid har afstået fra fysisk aktivitet. Det gør opstarten meget svær, og derfor er der brug for et mere struktureret og forebyggende arbejde, som både omfatter træning og kost, siger Åsa von Berens. Den primære udfaldsvariabel i studiet (det mål, man bruger til at måle forskellene mellem de to grupper) er, hvor lang tid det tager de ældre at gå 400 meter. Forskerne har også gennemført spørgeundersøgelser blandt de ældre for at danne sig et billede af, hvordan deres hverdag og livskvalitet er blevet påvirket af, at de er begyndt at træne. Desværre kan der endnu ikke drages nogen konklusioner ud fra studiet, da man er ved at analysere de indsamlede data (juni 2015).

- Selvom man ikke kan sige noget endnu, er det tydeligt, at træning i en gruppe, i sig selv er noget meget socialt, som motiverer de ældre til at komme ud. Uanset om de får næringsdrik eller ej, så har denne intervention stor betydning for de ældre, siger Åsa von Berens.

Fakta:

Spørgsmål
Primært: Effekten af ernæring og fysisk træning. Interventionsstudie blandt ældre.
Sekundært: Hvordan får man ældre til at bevare styrken, så de får et bedre liv, og så man reducerer samfundsomkostningerne?

Ansvarlig: Åsa von Berens, diætist hos Aleris og ph.d.-studerende ved Institutionen för folkhälso- och vårdvetenskap (IFV), Klinisk nutrition och metabolism, Uppsala universitet.

Sponsor/projektform Ph.d.-arbejde, som støttes af Aleris' forsknings- og udviklingsfond. Studiet er en del af "Vitality, Independence and Vigor in the Elderly 2"
(VIVE-2), som gennemføres af blandt andre Uppsala universitet og Karolinska Institutet i Sverige og Tuft University i Boston.

Til toppen af siden