Levercellekræft – en af de mest dødelige kræftformer

Levercellekræft

Christian Löwbeer, som er medicinsk ansvarlig læge og overlæge i klinisk kemi ved Aleris Medilab, har sammen med en forskergruppe ved Karolinska universitetshospital i Huddinge fået bevilget midler fra Aleris' forsknings- og udviklingsfond.

I takt med den stigende velstand i den vestlige verden vil overvægt og metabolisk syndrom stige i omfang. Dermed øges antallet af personer, der får fedtlever, hvilket medfører flere tilfælde af skrumpelever og levercellecancer. 

Christian Löwbeer, medicinsk ansvarlig læge og overlæge i klinisk kemi ved Aleris Medilab, har siden 1995 forsket i vurdering af biomarkører for forskellige sygdomme, og i 2007 skrev han en doktorafhandling om hjertespecifikt troponin T i kliniske og eksperimentelle studier. 

LivsstilssygdomPrimær leverkræft (hepatocellulær kræft/levercellekræft) er en af de mest udbredte kræftformer i verden. Levercellekræft er en sygdom, som på nuværende tidspunkt er svær at diagnosticere, eftersom den ofte ikke giver nogen tydelige symptomer. Omkring 80 procent af patienterne med levercellekræft har allerede en underliggende alvorlig leversygdom, eksempelvis kronisk hepatitis C, fedtlever eller cirrose, såkaldt skrumpelever.

– Dette projekt har givet os mulighed for at bruge vores ekspertise og viden inden for diagnostik på et område, som forventes at blive en af fremtidens folkesygdomme, siger Christian Löwbeer. Vores team arbejder med problemstillingen: "Hvordan kan vi på et tidligere stadie og på en enklere og mere omkostningseffektiv måde opdage levercellekræft?"

Patientgrundlag

Ved Gastrocentrum ved Karolinska universitetshospital i Huddinge er der et stort antal blodprøver fra patienter med skrumpelever, hvoraf nogle har udviklet levercellekræft. Docent Per Stål, som er projektleder på klinikken, vil i samarbejde med Christian og forskerteamet anvende dette enestående patientgrundlag til projektet. For Robin Zenlander, som er under uddannelse og ph.d.-studerende i klinisk kemi ved Karolinska universitetshospital i Huddinge og en af forskerteamets frontpersoner, har en stor del af arbejdet hidtil været at gennemgå og organisere oplysningerne om disse godt og vel 180 patienter. Arbejdet handler meget om at karakterisere patienterne, deres sygdomsbillede og livsstil for at skabe et grundlag for de kommende konklusioner.

– Takket være det tætte samarbejde med Gastrocentrum kan vi løbende udvide vores patientbase for projektet, eftersom der hele tiden kommer nye patienter til, fortæller Robin.

Diagnostik

– De nuværende teknikker til opdagelse af levercellecancer er mangelfulde, fortsætter Robin. De gør brug af enten blodprøver, som kun kan opdage sygdommen i cirka halvdelen af tilfældene, eller billeddannelsesmetoder, først og fremmest ultralyd, som er både arbejdskrævende og dyre. Hvis der kan udvikles bedre blodprøver, kan risikopatienterne følges tættere, og mindre tumorer kan opdages på et tidligere stadie. Det gør, at flere patienter end i dag kan tilbydes helbredende behandling.

Christian og forskerteamet på Karolinska universitetshospital i Huddinge samarbejder nu om at finde en række målbare proteiner i blodet, som på en enkel og omkostningseffektiv måde og med større følsomhed end de nuværende blodprøver kan opdage levercellekræft hos risikopatienter. Teamet har allerede identificeret omkring 200 proteiner i plasma, som er interessante, og SciLife Lab i Solna har udviklet en metode med antistoffer og farvede mikrokugler, som muliggør samtidig detektion af alle disse proteiner i en enkelt blodprøve.

– Vi undersøger 234 mulige proteiner (stoffer) i blodet, og alle er blevet målt med den nye metode fra SciLife Lab, fortæller Christian. Ved brug af statistisk analyse har man udvalgt de mest interessante proteiner for at analysere og verificere dem med en mere sikker målemetode, og vi kan allerede se en vis fremgang.  På denne måde finder vi ud af, hvilke proteiner der på en mere sikker og enkel måde end den, vi bruger i dag, kan bruges til at opdage levercellekræft på et tidligt stadie. 

– Til efteråret fortsætter arbejdet med de konkrete analyser, og i starten af næste år håber vi at kunne anvende vores metode og teste den på et større antal patienter, fortæller Robin videre. Hvis alt går efter planen, vil vi kunne præsentere vores resultater om cirka 18 måneder via artikler i medicinske tidsskrifter og præsentationer på forskellige kongresser.

FAKTA:

Spørgsmål:

Kan man ved hjælp af en række proteinmarkører i serum fra cirrosepatienter med forhøjet risiko for at få levercellekræft på en enkel og omkostningseffektiv måde opdage levercellekræft på et tidligt stadie?

Ansvarlige:

Hovedansvarlig:
Docent Per Stål, Gastrocentrum, Karolinska universitetshospital
Øvrige deltagere: Robin Zenlander og professor Gösta Eggertsen, klinisk kemi, Karolinska universitetslaboratorium, Karolinska universitetshospital
Samarbejdspartnere: Dr. Maja Neiman og docent Jochen Schwenk, SciLife Lab,Christian Löwbeer, Aleris Medilab

Sponsor/projektform:

Projektet støttes med midler fra Aleris' forsknings- og udviklingsfond.

Til toppen af siden