Kan en ændring af tarmbakterierne lindre symptomerne ved irritabel tyktarm?

Den hyppigste lidelse blandt patienter på mave-tarmafdelinger er irritabel tyktarm. Det er en diagnose, som er forbundet med nedsat livskvalitet og arbejdsevne. Ved hjælp af midler fra Aleris' forsknings- og udviklingsfond undersøger Alice Højer Christensen effekten af transplantation af friske tarmbakterier.

Man antager, at ubalancer i tarmfloraen kan være en medvirkende årsag til en række forskellige lidelser, såsom tarminflammation, visse neurologiske sygdomme, diabetes med flere. IBS (irritable bowel syndrome) eller colon irritabile er i dag den hyppigste lidelse, som man undersøger for på en mave-tarmklinik, og behandlingsmulighederne er begrænsede. Der er derfor et stort behov for nye og bedre behandlingsmetoder. 

Alice Højer ChristensenAlice Højer Christensen, som er overlæge, ph.d. i intern medicin og medicinsk gastroenterologi på Aleris-Hamlet København, har i et stykke tid drevet et forskningsprojekt ved hospitalet, som har til formål at undersøge effekten af transplantation af tarmbakterier.

Forskningsprojekt

– Vi har haft samlet 52 patienter med irritabel tyktarm, som tidligere har forsøgt andre behandlinger, men som det ikke er lykkedes at blive fri for symptomerne, fortæller Alice Højer Christensen. Patienterne er blevet delt vilkårligt op i to forskellige grupper. Den ene gruppe fik vores behandling, og den anden fik placebo. Vores behandling går ud på at transplantere afføring med gode tarmbakterier fra raske donorer, der tages som kapsler. Vi har efterfølgende fulgt patienterne i 6 måneder.

pillerkapsel

– Projektet er et samarbejde mellem den private og offentlige sektor med deltagelse fra både Københavns Universitet og Århus Universitet. Dette har stor betydning for forskningens kvalitet, udbredelse af ny viden og på længere sigt for gennemførelsen af nye behandlingsmetoder, siger Alice Højer Christensen.

Fører forskningen til ændrede rutiner, processer eller arbejdsgange i Aleris?

– Vi har allerede et laboratorium til fremstilling af kapsler med tarmbakterier, som er indrettet i Aleris-Hamlets lokaler, og vi udreder også IBS-patienter, men eftersom det er en sygdom, som er svær at behandle, håber vi virkelig på nogle positive resultater af dette studie, fortsætter Alice. Der forskes også i dette emne i andre lande, men vores studie er specielt, fordi vi anvender kapsler, som er lette at bruge og formodentlig helt risikofri – sammenlignet med andre studier, hvor man overfører bakterier med koloskopi eller sonde.

– I dag har ca. 16 procent af den voksne befolkning (i Danmark) IBS. Der er mange, som har problemer med nedsat livskvalitet og arbejdsevne. Hvis forskningen bliver en succes, kan vi jo hjælpe flere patienter og på denne måde give disse personer en bedre livskvalitet.

– Interessen for forskningsprojektet har været meget stor, og mange har meldt sig til at deltage i forsøget, fortsætter Alice Højer Christensen, som også påpeger, forsøget er afsluttet, og alle data er ved at blive analyseret. Vi kan tidligst oplyse om resultatet i januar 2018.

– Hvis behandlingen med tarmbakterier har en signifikant effekt, vil forskergruppen arbejde videre for at udarbejde et konkret behandlingstilbud til patienter med irritabel tyktarm på Aleris-Hamlet, siger Alice Højer Christensen afslutningsvis.

FAKTA

Spørgsmål:
Kan en ændring af tarmbakterierne lindre symptomerne ved IBS?

Ansvarlig:

  • Alice Højer Christensen overlæge, ph.d. i intern medicin og medicinsk gastroenterologi, Aleris-Hamlet København
  • Andreas Munk Petersen overlæge, ph.d, lektor i medicinsk gastroenterologi, Hvidovre Hospital
  • Sofie Ingdam Halkjær ph.d.-studerende, cand.scient, Hvidovre Hospital og Aleris-Hamlet
  • Lars Hestbjerg Hansen professor, molekylærbiologi, Århus Universitet (DNA-sekvenser for afføring)
  • Stig Günther opfinder af kapslerne, tidligere BakterieKlinikken

Sponsor/projektform:
Forskningsprojekt ved Aleris-Hamlet Hospital København, som støttes med midler fra Aleris' forsknings- og udviklingsfond.

Publicering:

Der publiceres en artikel i 2017/2018 i udenlandske og danske tidsskrifter. Der vil blive holdt foredrag på relevante nationale og internationale konferencer. Desuden vil projektet via dagspressen og ugeblade nå ud til offentligheden.

*Som donor skal man være helt rask og have helt raske forældre. Det betyder eksempelvis, at man ikke må have allergier eller være overvægtig.

Til toppen af siden