Kan musikterapi modvirke uro?

Uro er et begreb, som ofte anvendes, når beboerne på demensenheden på plejehjemmet Lambertseter i Oslo udviser en adfærd, der opleves som problematisk eller vanskelig. Uro kan ses som et direkte symptom på sygdommen demens eller som et udtryk for utryghed, ubehag eller smerter. Den kommer ofte til udtryk i udadreagerende adfærd, råben eller ved, at beboerne vandrer omkring og ikke kan finde hvile.

Runa Bosnes Engen, ergoterapeut og musikterapeut på plejehjemmet Lambertseter, påbegyndte sammen med sin projektgruppe en undersøgelse, fordi de havde set og oplevet, hvordan musik kan have en positiv effekt på mennesker, der lider af demens. Musik påvirker opmærksomheden, hukommelsen og talen og har en generel beroligende effekt.

- Lægen her på Lambertseter fik tilkendegivelser af, at beboerne var særligt urolige ved aftenstid, især omkring personalets vagtskifte, fortæller Runa, og det fik os til at spekulere på, om vi ved hjælp af musik kunne skabe et roligere miljø om eftermiddagen og på den måde mindske beboernes uro om aftenen.

- Det, vi i første omgang vil undersøge, er, om musikstunderne har en effekt på den generelle uro, og i anden omgang om de kan påvirke behovet for beroligende og smertestillende medicin. Vores undersøgelse indebærer også, at vi kigger på, om der kan være en sammenhæng mellem beboernes uro og de ansattes trivsel på arbejdspladsen, fortsætter Runa.

Metoden

Plejehjemmet Lambertseter har 20 pladser på sin demensenhed, fordelt på fire enheder for ældre demensramte. Der har tidligere været afholdt en ugentlig sangstund, og man har efter behov også enkelte gange afholdt opfølgende stunder.

- Inden for geriatrien, dvs. ældreplejen, anvendes musikterapi ofte som smertelindring, som afledning eller som en beroligende metode i forbindelse med stress, depression eller angst, siger Runa. Det, vi ønsker at gøre nu, er at gå mere systematisk til værks for at undersøge musikterapiens potentielle effekt på uro hos beboerne på vores demensafdeling.

Projektgruppen gennemførte først en måneds undersøgelse uden nogen musikterapi overhovedet for at få et billede af "normaltilstanden" på enheden, og nu har musikterapien fundet sted i lidt over tre måneder. To gange om ugen samles alle beboerne på demensenheden, og de opdeles i grupper på højst fem personer. Hver gruppe arbejder så i 30 minutter.

Musikstunden er lagt lige op til et vagtskifte, som er et ekstra følsomt tidspunkt, fordi det kan give anledning til uro på afdelingen.

På grundlag af interviews med beboernes pårørende både før og efter den tre måneder lange undersøgelse kan Runa og hendes projektgruppe nu kortlæge beboernes adfærd og eventuelle forandring. Personalet på afdelingen har desuden udfyldt en enkel formular efter afslutningen af hver vagt, for at Runa kan kortlægge deres oplevelse af arbejdsdagen med tanke på beboernes uro og de ansattes egen trivsel i løbet af vagten. Desuden er der foretaget en gennemgang af den medicin, smertestillende eller beroligende, der er udleveret i perioden.

- Vi har altså ikke fokuseret specifikt på enkelte personer, som udviser uro, men studeret alle, der opholder sig i miljøet, fortsætter Runa.

- Undersøgelsen har også et miljømæssigt perspektiv, fordi man på Lambertseters demensenhed har en gensidig indflydelse på alle, der er en del af miljøet på stedet. Vores primære fokus har derfor ikke været på, om den enkelte beboer viser tegn på uro, men mere på det psykosociale miljø på afdelingen som helhed. På sigt vil vi kunne forbedre de værktøjer og metoder, personalet anvender, så beboerne kan få det bedre.

Musikkens effekt

- Det er endnu for tidligt i processen til, at vi kan pege på nøjagtige resultater, men vi kan redegøre for visse observationer, der er blevet gjort i løbet af perioden. Det, vi har set, er, at musikterapien har haft en umiddelbar dæmpende effekt på uroen i musikgrupperne. Beboerne har vist en evne til at holde en fælles fokus og opmærksomhed uden at miste koncentrationen. De har formået at fastholde et her-og-nu-perspektiv.

- Desuden har vi også set, at beboerne har formået at lære nye sange i perioden, hvilket er bemærkelsesværdigt med tanke på deres langt fremskredne demenssygdom. Vi ser også, at beboerne er blevet mere opmærksomme på hinanden i grupperne. De reagerer på hinanden gennem smil, latter og kommentarer, og de har i løbet af perioden generelt udvist en større grad af genkendelse og fællesskab end tidligere.

- Vi ser meget frem til at få draget konklusioner af materialet. Med så mange indgangsvinkler, som vi har, både i form af et kvalitativt indblik i musikterapien her og nu og i form af den kvantitative registrering af adfærden i et længere perspektiv, håber vi at kunne få et fyldestgørende og ensartet billede af, hvilken betydning musikterapi kan have, slutter Runa.

FAKTA:

Spørgsmål: Kan musikterapi bidrage til at modvirke uro på en demensenhed? Hvis ja, hvordan?

Ansvarlig: Runa Bosnes Engen, ergoterapeut og musikterapeut, plejehjemmet Lambertseter
Delansvarlig: Læge/overlæge Thomas Amundsen. Ekstern forskningsmedarbejder: Musikterapeut: Frode Aass Kristiansen.  

Sponsor/projektform: Aleris' forsknings- og udviklingsfond

Til toppen af siden