Rigtig og bedre behandling af fedme

Metaboliska syndromet

Får personer med metabolisk syndrom god og rigtig behandling, og har den en effekt? Med fem gange så mange data som dem, der indtil videre er publiceret internationalt, håber dr. med. Hjörtur Gislason, der arbejder ved Aleris Obesitas i Oslo og Kristianstad, at den forskning, hans team udfører, kan bidrage til en bedre og mere individuelt tilpasset behandling af fedme og fedmerelaterede sygdomme.

Med sit studie ønsker Hjörtur Gislason og hans forskerteam at bidrage til, at patienter med metabolisk syndrom får den behandling, der virker bedst for dem.

– Vi kan se på tallene, at mange eksempelvis er blevet behandlet for diabetes og forhøjet blodtryk hos deres praktiserende læge i årevis, uden at det har haft en tilstrækkelig effekt. Resultaterne tyder indtil videre på, at studiet giver os en langt bedre grundlæggende viden til at kunne vurdere, hvornår man skal prioritere kirurgisk behandling, og hvornår man skal prioritere en anden form for behandling, siger Gislason.

Nyttigt for de praktiserende læger

Han mener, at de praktiserende læger kan bruge studiet til at afgøre, hvilken behandling de skal give, og hvornår de eventuelt skal henvise til operation.

– Verdenssundhedsorganisationen (WHO) spår, at der kommer en fedmeepidemi af enorme dimensioner i Europa inden 2030. Samtidig er der kun lidt viden om, hvordan man bedst behandler personer med fedme og et ofte sammensat sygdomsbillede, siger Gislason.

Kvalitetsdatabase med over 5.000 patienter

Da Hjörtur Gislason startede Aleris Overvektsklinikk i Oslo i efteråret 2005, oprettede han også en database (baseret på Filemaker), som er godkendt til kvalitetsstyringsarbejde. Den er også godkendt med hensyn til beskyttelse af personoplysninger, så den kan bruges til indhentning af relevante medicinske oplysninger.

Patienter, som får foretaget en fedmeoperation hos Aleris i Oslo, registreres i databasen. Der følges op på patienterne i fem år efter operationen og derefter hvert andet år.

Siden 2005 har Overvektsklinikken i Oslo udført over 5.500 fedmeoperationer. Kvalitetsdatabasen har i dag fem gange så mange data som dem, der indtil videre er publiceret internationalt, og der foretages opfølgning i op til 9 år.

– Vi har nok data her til 5-10 doktorgrader, men vi mangler bare folk, som interesserer sig for dette og har lyst til kigge nærmere på dataene, siger Gislason.

Ved Aleris Obesitas Skåne, som Hjörtur Gislason var med til at grundlægge i 2009, har man opereret omkring 6.500 patienter. Planen er, at Gislason og hans team også skal starte et forskningsprojekt lig det, der foregår i Oslo, med de patienter, der er blevet opereret i Sverige.

Spændende resultater

Der registreres næsten 100 variabler vedrørende hver patient: Indlæggelsesår, kropsmål, forbehandling, blodtryk, operationstype, andre sygdomme, eventuelle komplikationer, hvordan det er gået, om patienten blev kureret for diabetes efter operationen osv. Det er nogle af disse variabler, som Gislason og forskerteamet nu ser nærmere på i forhold til metabolisk syndrom.

– Studiet har givet os en masse spændende resultater. Vi planlægger at publicere resultaterne i en norsk artikel og i en artikel i et stort internationalt tidsskrift i løbet af 2015, siger Gislason afslutningsvis.

Aleris benytter metabolisk syndrom som en metode til at vurdere, hvem der har mest gavn af en fedmeoperation.

Metabolisk syndrom giver flere oplysninger end kropsmasseindekset (BMI) og er en fælles betegnelse for en række faktorer, som øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og type 2- diabetes med udspring i øget livvidde og arvelige faktorer. De faktorer, der bruges til at definere syndromet, er et øget forhold mellem liv- og hoftemål eller øget livvidde, insulinresistens, type 2-diabetes (diabetes mellitus) eller nedsat glukosetolerance, dyslipidæmi og forhøjet blodtryk (hypertension).

Aleris benytter International Diabetic Federations definition af metabolisk syndrom fra 2006:

  • Livvidde mænd > 94 cm og kvinder > 80 cm og mindst 2 af 4 alternativer: 
  • Forhøjet blodtryk > 130/85 mmHg
  • Triglycerider på fastende hjerte > 1,7 mmol/l
  • HDL-kolesterol på fastende hjerte < 0,9 mmol/l for mænd og < 1,1 mmol/l for kvinder
  • Blodsukker på fastende hjerte > 5,6 mmol/l eller diabetes mellitus (type 2) 
Kilde: Store medisinske leksikon, International Diabetic Federation (IDF) 2006

Fakta:

Spørgsmål 

  • Hvor mange af Aleris' patienter har metabolisk syndrom, og hvad kendetegner dem?
  • Hvilken effekt har en RY gastric bypass på metabolisk syndrom hos de patienter, der er opereret hos Aleris i perioden fra 2005 til 2013?
  • Er vægttabet og hyppigheden af komplikationer ens hos patienter med og uden metabolisk syndrom?

Ansvarlig Hjörtur Gislason, speciallæge i kirurgi siden 1991 og i gastrokirurgi siden 1996. Gislason fik sin doktorgrad ved Universitetet i Bergen i 1995 og er i dag ledende fedmekirurg og medicinsk ansvarlig for fedmeoperationerne hos Aleris i Norge og Sverige. Gislason har udført fedmekirurgi siden 1993 og var blandt de allerførste i Europa, der begyndte at bruge kikkertteknikken til fedmeoperationer (fra år 2000). Gislason etablerede fedmekirurgien hos Aleris i Oslo i efteråret 2005.

Sponsor/projektform Forskningsprojekt på Aleris Sykehus og medicinske center med midler fra Aleris' forsknings- og udviklingsfond.

Til toppen af siden