Nye måltidsrutiner skal give færre faldskader og friskere ældre

Aleris Nattfasteprojekt

At flere og flere ældre kan blive boende i eget hjem er en positiv udvikling. Men hvordan kan hjemmeplejen støtte de ældre, så de beholder deres gode måltidsvaner, som er en forudsætning for en god livskvalitet? Det er spørgsmålet i natfasteprojektet, som støttes af Aleris’ forsknings- og udviklingsfond.

I de senere år er hjemmeplejen blevet udbygget i hurtig takt, hvilket har givet mange mennesker mulighed for at blive i eget hjem til trods for et relativt stort omsorgsbehov. At blive i egen bolig giver autonomi og mulighed for selv at bestemme over og styre sin hverdag. Men der er også udfordringer for hjemmeplejen, f.eks. hvordan ældre med stigende behov for omsorg skal spise og drikke for at fungere bedst muligt. Dette er vigtigt for de ældre, men påvirker også de pårørende og de ældres behov for pleje.

Annica Håkansson, som er diætist og kostchef i Aleris Omsorg, har længe interesseret sig for ernæring til ældre. Sammen med Lillemor Wiklund, som er tidligere kvalitetsudvikler hos Aleris, har hun siden 2013 drevet "natfasteprojektet", som har fokus på demente ældre, der bor i egen bolig. Natfasten er perioden fra døgnets sidste måltid og indtil det første måltid dagen efter. Formålet med projektet er at undersøge, om kortere natfaste kan give de ældre en bedre vægtudvikling og livskvalitet.

Ikke ualmindeligt med kun ét måltid om dagen

Hvorfor er det så vigtigt med en kortere nattefaste? Forskningen viser, at når man ikke får dækket sit energibehov med mad og drikke, bruger kroppen sine energidepoter til at opretholde de livsnødvendige funktioner. Det medfører et vægttab, hvilket for ældre mennesker kan betyde dårligere livskvalitet. Mennesker lagrer energi blandt andet i underhudsfedtet, i muskelvævet i form af protein og kulhydrater og i leveren i form af glykogen. Det glykogen, som findes i leveren, er afgørende for at undgå vægttab. Glykogenet frigiver små mængder energi, som skal bruges til at holde blodsukkerniveauet oppe mellem måltiderne. Hvis glykogendepoterne er godt fyldte ved sengetid, kan man klare natfasten uden at skulle bruge andre energidepoter og dermed tabe kropsvægt.

I forbindelse med natfasteprojektet målte man i foråret 2014 natfasten hos 10 personer, som fik hjemmepleje. Man studerede også, hvor mange gange om dagen de spiste. Resultatet viste blandt andet, at mange kun spiser en gang om dagen, og at det er ved frokosttid. Det viste sig også, at natfasten ikke sjældent varede op til 14-15 timer, hvilket er klart længere end svenske Socialstyrelsens anbefaling på 11 timer.

- Jeg vil opsummere det med, at der mangler regelmæssighed i de ældres måltidsvaner. Hvis man kun spiser én gang om dagen og har en lang nattefaste, kan det medføre en dårligere almen helbredstilstand, og der er risiko for at blive sengeliggende og falde. Dette kan i sig selv medføre anstrengende hospitalsophold, siger Annica Håkansson.

- Det er mit indtryk, at manglende fokus på ernæring er et generelt problem i den svenske hjemmepleje. Derfor er det et område, som vi bør satse mere på fremover, og som vi allerede nu arbejder intensivt med hos Aleris.

Projektet har allerede ført til forbedringer

Natfasteprojektet har blandt andet betydet, at hjemmeplejen i Aleris Omsorg i Sverige har iværksat uddannelse af aften- og natpersonalet om betydningen af kortere nattefaste. Uddannelsen har givet medarbejderne et tydeligere fokus på at hjælpe de ældre endnu mere med at opretholde måltidsvaner, som danner grundlag for god vægtudvikling og høj livskvalitet.

Næste skridt i natfasteprojektet var at opdele forsøgspersonerne i to grupper. Den ene gruppe skulle følge deres tidligere madvaner, mens den anden gruppe blev tilbudt en færdig energi- og proteinrig drik sammen med en håndmad om aftenen for at bryde nattefasten. Resultatet viser, at den gruppe, som blev tilbudt en håndmad og en færdig energi- og proteindrik, har opnået en vis vægtstigning.

- Studiets længde er for kort til, at der kan drages sikre konklusioner, men ud over vægtøgningen kan vi også se i dataene, at de ældre, som afkortede deres nattefaste og fik nogle mere regelmæssige madvaner, blev friskere, orkede lidt mere og havde en højere livskvalitet, siger Annica Håkansson.

- Naturligvis skal vores studie følges op af flere. Men ud over de ældres velbefindende og ret til et godt liv, så mener jeg, at der er samfundsøkonomiske fordele ved at "opgradere" hjemmeplejens rolle, når det gælder ernæring. Selvom det koster kommunerne lidt mere, hvis hjemmeplejen skal bruge mere tid på de ældres madvaner, så kan samfundet som helhed sandsynligvis tjene det ind i form af færre faldskader og færre hospitalsbesøg.

De ældre, der forkortede deres nattefaste og fik mere regelmæssige måltidsvaner, følte at de blev mere opmærksomme og fik højere livskvalitet.

Fakta:

Spørgsmål  Hvordan får vi de ældre, der får hjemmehjælp, til at holde vægten og få en god livskvalitet 

Ansvarlige Annica Håkansson, diætist og tidligere kostchef  hos Aleris Omsorg i Sverige og Lillemor Wiklund,
tidligere kvalitetsudvikler hos Aleris Omsorg i Sverige.

Til toppen af siden