Logo

Motion efter overvægtsoperation

Læs vores anbefalinger her

Motion efter overvægtsoperation

Læs vores anbefalinger her

Få svar på de hyppigste spørgsmål

Må jeg dyrke motion lige efter operationen?

For at forebygge komplikationer til operationen  er det vigtigt, at du hurtigst muligt genoptager fysisk aktivitet. Der er i princippet ingen begrænsninger for dine udfoldelsesmuligheder. I begyndelsen anbefaler vi små spadsere ture, kortvarige ture på motionscykel mv. Først 4 uger efter operationen må du dyrke egentlig motion igen. De første 4 - 6 uger skal du dog være opmærksom på ikke at udløse smerter fra operationssåret. Svømning  må genoptages efter ca. 4 uger, når sårene i huden er helet op. 

Hvilken type motion er god for mig?

Du må gerne gå og cykle roligt umiddelbart efter operationen. Hårdere motion kan opstartes efter cirka 4 uger.

Ændring af dine motionsvaner er vigtigt for at vedligeholde muskelmassen, og det er afgørende for, at du senere kan bevare dit vægttab. Det er en god idé allerede inden operationen at undersøge, hvilke muligheder du har for motion i dit nærområde. Sæt kortsigtede, realistiske mål fx ½ times gang dagligt og øg herefter gradvist. Stavgang, cykling og svømning er godt at starte med, da mange muskelgrupper inddrages­ uden at overbelaste knæ- og hofteled.

Det vigtigste er dog, at du kommer i gang med en motionsform, som du selv synes er sjov og spændende – gerne sammen med andre. Du kan også undersøge, om din region har ”motion på recept”. Du skal sørge for at finde en god rytme i hverdagen, så du dyrker motion regelmæssigt. 

Senere er styrketræning relevant, idet det er med til at vedligeholde muskelmassen. 

Hvordan får jeg motion ind i min hverdag?

Udover den planlagte motion, skal du også tænkte på mulighederne for en øget fysisk aktivitet i dagligdagen. Fx kan småture i bilen med fordel klares til fods eller på cykel. Det er også oplagt at tage trapperne frem for elevatoren. Selv små ændringer kan give store resultater.

Hvornår må jeg dyrke sex igen?

Du må dyrke sex umiddelbart efter operationen.

Idet vi ikke kan garantere, at p-piller optages fuldt ud efter operationen, råder vi dig til at diskutere dette med din læge. Det er normalt, at der kan forekomme blødningsforstyrrelser efter operationen.

  

Læs også om

Vægttab efter overvægtsoperation

Kost efter overvægtsoperation

Mulige bivirkninger efter fedmeoperation

  

Du kan også benytte dig af 

Gratis online infomøder

Er du nysgerrig på fedmeoperationer? Hos Aleris inviterer vi dig hver måned til et gratis og uforpligtende online informationsmøde på Zoom, så du og dine pårørende nemt kan se med hjemme fra stuen.

Gratis telefonrådgivning

Har du spørgsmål til fx fedmeoperation eller kostvaner, og har du et BMI på 30+? Så er vi klar til at hjælpe dig med en gratis og uforpligtende telefonrådgivning om fedmeoperationer. Bestil en tid i dag.

  

 

Book tid hos en af vores specialister

Tag første skridt mod et sundere liv.

 

 

Book tid hos en af vores specialister

Tag første skridt mod et sundere liv.