Psykologernes Hus

Aleris samlede d. 1. september 2021 alle vores dygtige psykologer i et nyt Psykologhus i Søborg, hvor 50 psykologer nu har deres daglige gang. De samarbejder med kolleger på vores hospitaler i Aalborg, Aarhus, Herning, Esbjerg og Ringsted.
Psykologerne tilbyder online- og fremmøde konsultationer til såvel selvbetalende, som til kunder, der er dækket af en sundhedsforsikring.
Vores psykologteam hjælper bl.a. PensionDanmarks 450.000 medlemmer, som har direkte adgang til vores online konsultationer hver dag året rundt.
”Det helt særlige ved det nye Psykologhus er, at vores dygtige psykologer, der alle har masser af erfaring og specielle kompetencer, får et helt unikt fagligt miljø, hvor der er fokus på daglig sparring og løbende udvikling”, siger Chefpsykolog Annette Gaard.
På billedet er de første psykologer; Camilla, Maibritt, Helene, Ashan, Maja, Søren, Hilal, Kenneith og Birgitte.