Fem hyppige søvnsygdomme
Du er ikke alene - Få hjælp hos Aleris Søvncenter
&width=188&height=188&quality=70)
De mest almindelige søvnsygdomme
Søvnsygdomme påvirker mange danskere og kan have alvorlige konsekvenser for din daglige trivsel og helbred. Book din konsultation i Aarhus, Herning, København eller Ringsted.
Der findes flere typer søvnforstyrrelser, men de mest almindelige er: kronisk søvnløshed, obstruktiv søvnapnø, rastløse benene (RestLess Legs Syndrome, RLS), natlige benspjæt (PLMS) og narkolepsi.
Disse søvnsygdomme påvirker søvnkvaliteten og kan føre til træthed, nedsat livskvalitet og øget risiko for helbredsproblemer. Læs mere om de fem søvnsygdomme, deres symptomer og behandlingsmuligheder.
Kronisk søvnløshed
Man taler om kronisk søvnløshed, hvis man oplever et eller flere af nedenstående symptomer i mere end 3 - 4 uger:
- Søvnbesvær mere end 3 gange om ugen
- Svært ved at falde i søvn (> 30 minutter)
- Opvågning og besvær med at falde i søvn igen
- For tidlig opvågning
- Nedsat funktionsevne i dagtiden
Patienter med kronisk søvnløshed er grundet træthed hæmmet i deres livsudfoldelse, ofte nedstemte og lider af nedsat funktionsevne. Kronisk søvnløshed fører til dårlig livskvalitet og øget risiko for alvorlige sygdomme.
Mange har forsøgt sig med sovepiller, yoga, mindfulness og lignende uden effekt. Aleris tilbyder Kognitiv Adfærds Behandling (CDT-I), som har vist de bedste og mest vedvarende resultater. Forløbet varer 2 - 3 måneder.