Aleris logo

Bliv vaccineret mod difteri og stivkrampe

Din vaccination bør fornys hvert 10. år

Book din vaccination
Et ben med et større sår på låret.

Bliv vaccineret mod difteri og stivkrampe

Din vaccination bør fornys hvert 10. år

Book din vaccination
Et ben med et større sår på låret.

Difteri- og stivkrampevaccination

Hos Aleris Vaccinationscenter kan du nemt og sikkert blive vaccineret mod difteri og stivkrampe. Mange er vaccinerede via børnevaccinationsprogrammet, men du bør derefter få din vaccination boostet hvert 10. år.

Vi tilbyder difteri- og stivkrampevaccination til både voksne, unge og børn, uanset om du ønsker at få boostet din vaccination, eller du ønsker grundvaccination. Vaccinationen er relevant for alle aldersgrupper, da difteri og stivkrampe begge er meget alvorlige tilstande. 

Vaccination mod stivkrampe og difteri gives som en kombineret vaccine.

 

Difteri- og stivkrampevaccination

Hos Aleris Vaccinationscenter kan du nemt og sikkert blive vaccineret mod difteri og stivkrampe. Mange er vaccinerede via børnevaccinationsprogrammet, men du bør derefter få din vaccination boostet hvert 10. år.

Vi tilbyder difteri- og stivkrampevaccination til både voksne, unge og børn, uanset om du ønsker at få boostet din vaccination, eller du ønsker grundvaccination. Vaccinationen er relevant for alle aldersgrupper, da difteri og stivkrampe begge er meget alvorlige tilstande. 

Vaccination mod stivkrampe og difteri gives som en kombineret vaccine.

 

Hvad er difteri og stivkrampe?

Både difteri og stivkrampe skyldes infektion med bakterier, der danner giftstoffer i kroppen. Stivkrampe er en meget alvorlig infektion, hvor der kan opstå livstruende muskelkramper. Hvis du får et større sår, dyrebid eller din hud bliver beskadiget, kan der være risiko for at få infektion, der kan give stivkrampe.

Difteri kaldes også skrubehoste og er en alvorlig infektion i de øvre luftveje, hvor giftstoffet også kan påvirke hjerte, nyrer, nerver og muskler.

 

Værd at vide om vaccination mod difteri og stivkrampe

Du skal kun have én vaccination, når din difteri- og stivkrampevaccination skal boostes hver 10. år. Vaccinationen gives i overarmen i musklen.

Er du ikke tidligere vaccineret mod difteri og stivkrampe, gives en grundvaccine. Grundvaccination tilbydes til både børn og voksne og kræver 3 vaccinationer, hvor anden og tredje vaccination gives henholdsvis 1 måned og 1 år efter første vaccination. 

Hvad er difteri og stivkrampe?

Både difteri og stivkrampe skyldes infektion med bakterier, der danner giftstoffer i kroppen. Stivkrampe er en meget alvorlig infektion, hvor der kan opstå livstruende muskelkramper. Hvis du får et større sår, dyrebid eller din hud bliver beskadiget, kan der være risiko for at få infektion, der kan give stivkrampe.

Difteri kaldes også skrubehoste og er en alvorlig infektion i de øvre luftveje, hvor giftstoffet også kan påvirke hjerte, nyrer, nerver og muskler.

 

Værd at vide om vaccination mod difteri og stivkrampe

Du skal kun have én vaccination, når din difteri- og stivkrampevaccination skal boostes hver 10. år. Vaccinationen gives i overarmen i musklen.

Er du ikke tidligere vaccineret mod difteri og stivkrampe, gives en grundvaccine. Grundvaccination tilbydes til både børn og voksne og kræver 3 vaccinationer, hvor anden og tredje vaccination gives henholdsvis 1 måned og 1 år efter første vaccination. 

  

  

  

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan smitter difteri og stivkrampe?

Difteri og stivkrampe er bakterieinfektioner, der skyldes to forskellige bakterier, der begge danner giftstoffer.

Stivkrampe skyldes bakterien Clostridium tetani, der danner et giftstof, som påvirker nervesystemet. Bakterien findes i jorden og i nogle dyrs tarmsystemer, og kommer ind i kroppen via sår, rifter eller dyrebid. Bakterien smitter ikke fra menneske til menneske.

Difteri kaldes også strubehoste og skyldes den smitsomme bakterie Corynebacterium diphteria, der danner et giftstof, som påvirker de øvre luftveje og i nogle tilfælde også nerver, hjerte, nyrer og muskler. Smitten er dråbebåren gennem host, nys, og i sjældne tilfælde spyt (fx kys og ved at drikke af samme glas) og sårvæske. Sygdommen er sjælden i Danmark, men forekommer mange steder i udlandet, og du kan derfor smittes på udlandsrejser. Du kan blive smittet gennem både syge og raske bærere af sygdommen.

Kan difteri og stivkrampe behandles?

Stivkrampe behandles med antibiotika, antistoffer og medicin for at reducere kramperne. Da tilstanden er alvorlig, vil behandling ofte foregå på intensiv afdeling, og det kan blive nødvendigt at lægge patienten i respirator. Sygdommen kan blive livstruende.

Difteri behandles med antibiotika og antistoffer. Sygdommen kan blive livstruende.

Book din vaccination →

 

Hvad er symptomerne på difteri og stivkrampe?

Stivkrampe giver smertefulde muskelkramper. Til at begynde med opstår der kramper i ansigtet, som ledsages af synkebesvær, stivhed eller muskelsmerter i nakke, skuldre eller ryg. Ryggens muskler strammer til, kroppen svajer bagover, og muskelkramper i brystet besværliggør vejrtrækningen.

Difteri viser sig ved akut opstået halsbetændelse, feber og besvær med at synke. Halskirtlerne kan hæve og rødme. På mandlerne, i ganen og munden kan der opstå belægninger.

Hvem bør vaccineres mod difteri og stivkrampe?

Alle bør som udgangspunkt vaccineres mod stivkrampe og difteri. Efter gennemført børnevaccinationsprogram bør alle få deres vaccinationer boostet hvert 10. år.

Hvis du får en hudlæsion eller bliver bidt af et dyr, og ikke er vaccineret mod stivkrampe inden for de seneste 10 år, bør du straks blive vaccineret. 

 

Book din vaccination →

 

Hvad gør jeg, hvis jeg får et sår eller et dyrebid?

Du bør altid så hurtigt som muligt rense et nyt sår eller dyrebid grundigt for snavs og bakterier. Hvis du får en hudlæsion eller bliver bidt af et dyr og ikke er vaccineret mod stivkrampe inden for de seneste 10 år, bør du straks blive vaccineret. 

Hvilke bivirkninger kan jeg opleve efter vaccination?

Efter vaccination mod difteri og stivkrampe kan du opleve rødme, ømhed og hævelse ved indstiksstedet, som aftager efter nogle dage.

Utilpashed og feber kan i sjældne tilfælde forekomme. Ved høj feber (over 39°) bør du kontakte en læge.