Find et vaccinationscenter tæt på dig
Mød os i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København eller Ringsted.
Pneumokokker smitter primært gennem dråber fra nys, hoste eller direkte fysisk kontakt. Mange mennesker, især børn, er raske bærere af bakterien Streptococcus pneumoniae, som sidder på slimhinderne i næse og svælg uden at forårsage sygdom.
Smitte kan opstå, når bakterien spreder sig fra de øvre luftveje til andre dele af kroppen, og særligt immunsvækkede, ældre og små børn er i risiko for at udvikle alvorlige sygdomme som lungebetændelse, meningitis eller blodforgiftning.
Pneumokokinfektioner kan ofte gå over af sig selv, men i mange tilfælde er antibiotikabehandling nødvendig.
Ved alvorlige sygdomsforløb som meningitis, blodforgiftning eller lungebetændelse hos immunsvækkede personer kan indlæggelse være nødvendig, da disse tilstande kan være livstruende uden intensiv behandling.
Pneumokokinfektioner kan give forskellige symptomer afhængigt af, hvor i kroppen infektionen er:
Ved mistanke om meningitis eller blodforgiftning bør man straks søge læge.
Vaccination mod pneumokokker anbefales til alle over 65 år, immunsvækkede og personer, der har øget risiko for alvorlig sygdom ved smitte.
Du kan være immunsvækket, hvis du fx har en kronisk eller autoimmun sygdom, hjertesygdom, diabetes, KOL eller er overvægtig.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du tilhører en risikogruppe, kan du finde mere information på Statens Serum Instituts hjemmeside.
Børn vaccineres mod pneumokokker som en del af børnevaccinationsprogrammet. Hos Aleris Vaccinationscenter kan børn også blive vaccineret mod sygdommen hos vores erfarne læger og sygeplejersker.
Du kan opleve rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, som aftager efter nogle dage.
Hovedpine, træthed, muskelsmerter og feber kan forekomme. Ved høj feber (over 39°) bør du kontakte en læge.
En vaccination mod pneumokokker beskytter normalt i op til 6 år.
For personer med normalt immunforsvar anbefales en boostervaccination efter 6 år.