Behandlingsforløb

Ved at skræddersy et individuelt forløb der tager udgangspunkt i din situation, kan Aleris-Hamlets smerteklinik hjælpe dig til et bedre liv.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Dit individuelle forløb i Smerteklinikken

Straks efter at vi har registreret dig, og lægen har visiteret dig til videre undersøgelse og behandling i Smerteklinikken, modtager du en indkaldelse til forundersøgelse.

Her møder du vores erfarne tværfaglige smerteteambestående af smertelæge, psykolog, sygeplejerske, fysioterapeuter og socialrådgiver.

Specialisterne spørger nærmere ind til din situation, dit smertemønster og eventuel medicinsk behandling, som du har gennemgået.

Forundersøgelse

Inden du kommer ind til en forundersøgelse vil vi bede dig udfylde et skema med personlige oplysninger. Ved forundersøgelsen fortæller du om din sygehistorie, og vi taler om dine ønsker. Det kan være en god idé at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.

Smertelægen vil efter forundersøgelsen i samråd med det tværfaglige team tilrettelægge den behandling, der skønnes at være bedst for dig, og du vil modtage et brev herom.

Behandlingen vil være en kombination af forskellige elementer fx medicinsk behandling, træning af muskler og kondition, psykologisk forløb, akupunktur og undervisning i vores smerteskole.

Læs mere om vores unikke tværfaglige smertetilgang

Til toppen af siden