Medicinsk smertebehandling

Kroniske smerter - medicinskbehandling
Kroniske smerter kan skyldes flere ting. Det er lægens opgaver at finde den grundlæggende smertemekanisme og iværksætte en optimal smertebehandling.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Smerter kan opleves meget forskellige afhængig af den årsag og smertemekanisme, som ligger bag. Derfor er det afgørende, at den medicinske smertebehandling tilpasses den enkelte patient.

Beskadigelse af led, væv, muskler og knogler

Smerter efter skader på led, væv, muskler eller knogler opleves som dybe, murrende eller borende, evt. tandpineagtige. Som regel vil smerterne forsvinde, når skaden er helet op, men i nogle tilfælde kan smerterne blive kroniske. Disse smerter kaldes nociceptive efter de nervefibre, der registrerer vævsbeskadigelse.

Sygdom eller skade på selve nervefibrene, hjernen eller rygmarven

Smerterne kan også opleves som sviende, brændende eller prikkende. Smertetilstanden kan forekomme hos patienter med fx sukkersyge, helvedesild, dårligt blodomløb, efter blodprop / blødning i hjernen, diskusprolaps, som følge til amputation eller efter ​anden operation. Disse smerter kaldes neuropatiske eller nervesmerter.

Sensibiliceringstilstande

Selvom kroppen måske ikke aktuelt er ramt af en skade, opfatter hjernen nogle signaler som smerter.

Mekanismen, der fører til denne slags smerter, kaldes "central sensibilisering". Den betyder, at patienten har øget følsomhed af nervecellerne i rygmarven og i hjernen.

Nervesystemet reagerer dermed hurtigere og længere på påvirkninger, også hvis disse ikke har smertekarakter. 

Disse smerter kan forekomme ved fx fibromyalgi eller som følger af piskesmæld .

Til toppen af siden