Leddegigt i albuen

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Klik her for at læse om dine rettigheder.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led herunder også albueleddet. Leddegigt i albuen kan føre til, at ledbrusken og nogle gange også den underliggende knogle og omgivende ledkapsel ødelægges.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Leddegigt er kendetegnet ved, at et forskelligt antal, men ofte mange af kroppens led, bliver angrebet af en betændelseslignende tilstand. Lidelsen rammer omkring 1% af befolkningen og er mere almindelig hos kvinder end hos mænd.

En betydelig del af patienterne med leddegigt får behov for kirurgisk behandling - ikke sjældent pga. skader i deres underarme og hænder.

Årsager til leddegigt

Årsagen til leddegigt er ukendt, men en vis arvelighed synes at være dokumenteret. Muligvis er der tale om en tilstand, hvor immunsystemet aktiveres af bestanddele i leddene – en slags allergi overfor én selv.

Symptomer på leddegigt

Leddegigt er en sygdom, der rammer hele kroppen, og dermed giver symptomer fra mange led. Den udvikler sig oftest langsomt, hvor symptomerne udvikler sig gradvist. Ledsymptomerne omfatter hævelse, varme og ømhed.

Når der indtræder skader på brusken, bliver bevægeligheden nedsat, og der er smerter ved brug af de angrebne led. For albueleddet betyder det, at dagligdagens gøremål som personlig pleje, madlavning, rengøring o.l. besværliggøres og giver smerter.

Der er desuden almene symptomer såsom træthed og igangsætningsbesvær. Morgenstivhed er karakteristisk pga. væskeophobning i og omkring leddene, når de er i hvile om natten. Symptomerne varierer som regel i styrke med gode og dårlige perioder. I nogle tilfælde kan sygdommen gå helt i ro.

Behandling af leddegigt

Sygdommen kan ikke helbredes, men det er muligt at bremse sygdomsudviklingen ved en tværfaglig behandling. De medicinske behandlingsmuligheder er blevet betydeligt bedre de senere år. Kirurgisk behandling kan komme på tale, hvis funktionen af albueleddet nedsættes, eller hvis smerterne ikke kan lindres medicinsk.

Aleris-Hamlet kan tilbyde fjernelse af fortykket ledhinde ved en kikkertoperation i albuen

 

Læs om andre typer gigt

Leddegigt i hoften »
Leddegigt i hånd og fingre » Psoriasisgigt »
Leddegigt i anklen » Leddegigt i knæet »
Slidgigt »
Til toppen af siden